Nikon Tips

TIPS 1:

Indstil hvid balancen (White Balance (WB)) ved hjælp af Live View (LV)

På alle kameraer er det muligt at indstille hvid balancen efter hvordan lysforholdene er. Skal du f.eks. fotografere i en sportshal oplyst af lysstofrør, så skal du indstille White Balance til "Fluorescent". Men der er også en anden måde at gøre det på ved hjælp af "Live View" funktionen.

Idéen er, at du skifter over til Live View og benytter skærmen bag på kameraet til at se hvorledes lysforholdende påvirkes af at de forskellige hvid balancer.


Tryk på udløseren og spejlet åbnes og dit motiv kan se på skærmen. Tryk herefter på "WB" knappen øverst til venstre på kameraet samtidig med at du drejer bagerst komandohjul, hvorefter effekten af de forskellige hvid balancer vises direkte på foto i skærmen, og du kan vælge den hvid balance, der giver de mest naturlige farver.

TIPS 2:

Bladre igennem fotos ved hjælp kommandohjulet

Normalt skal du trykke til venstre eller højre på "Direction Pad" (den runde plade på bagsiden af kameraet), men dette kan gøres smartere. Du går ind i menuen og vælger "Brugerindstillingsmenu" (Blyanten). Herefter går du ned til "f Knapper", trykker "OK" og herefter vælger du menupunkt "Tilpas kommandohjul". Tryk "OK" eller tryk til højre på "Direction Pad", og du ser nu fire menupunkter. Her vælger du "Menuer og billedvisning". Tryk "OK". Herefter vælger du "Til". Nu kan du bladre igennem dine fotos ved at dreje på bagerts kommandohjul i stedet for at trykke til højre eller venstre på "Direction Pad".

TIPS 3:

Hurtig check af skarpheden

Når du ser igennem dine foto mens de fortsat er på hukommelseskortet i kameraet, kan du forstørre fotoet ved at trykke på det lille forstørrelsesglas et par gang. Men vi kan ændre indstillingerne således at et enkelt tryk på "Direction Pad" vil zoom ind og endnu et tryk returnere forstørrelsen til normalt. Det er en hurtig måde at checke for skarphed i fotoet. Du kan desuden bruge "Direction Pad" til at komme rundt i fotoet og undersøge skarpheden.

Du går ind i menuen og vælger "Brugerindstillingsmenu" (Blyanten). Herefter går du ned til "f Knapper", trykker "OK".

D810: Vælg menupunkt "Multivælgerens midterknap" og trykker "OK". Nu ser du 3 menupunkter og du vælger "Billedvisningsindstilling". Tryk "OK".  Nu vælger du menupunktet "Zoom til/fra". Tryk "OK" og vælg "1:1 (100%)".

D7500: Vælg "Knappen OK" og tryk "OK". Nu ser du 3 menupunkter og du vælger "Billedvisningsindstilling". Tryk "OK".  Nu vælger du menupunktet "Zoom til/fra". Tryk "OK" og vælg "1:1 (100%)".

TIPS 4:

Hvornår anvendes VR - Vibration Reduction?

Hvis du har et objektiv, der er udstyret med vibrationsreduktion (VR), så er der nogle situationer hvor du ikke ønsker at have VR slået til.
På siden af de fleste objektiver er der to knapper der vedrører VR-funktionen. Den første knap er "VR On/Off". Som hovedregel bør VR altid være sat til "On" (det er jo hele meningen med at have et objektiv med vibrationsreduktion). Men der er to situationer, hvor VR bør være sat til "Off".


  1. Når du anvender et stativ, så er det en god idé at sætte VR til "Off" - kameraet er jo fuldt stabiliseret på stativet. OG VR-funktionen kan faktisk introducere vibration, idet det forsøger at stabilisere selvom kamera/objektiv er fuldt stabiliseret på stativet!
  2. Når du fotograferer ved meget høje lukkehastigheder (f.eks 1/500 sekund eller hurtigere) er det ligeledes en god idé at sætte VR til "Off", idet objektivet vil forsøge at stabilisere fotograferingen hvis VR er sat til "On" hvilket medfører, at lukkehastigheden påvirkes og at kameraet ikke tager så mange foto i sekundet, som det er indstillet til (f.eks 5 foto i sekundet), hvilket er meget vigtigt, når man f.eks. fotograferer sport.

På et VR-objektiv findes desuden "Normal/Active" knappen. Den skal normalt altid være sat til "Normal", pånær når du befinder dig på noget der bevæger sig hurtigt i forhold til det du vil fotograferer - f.eks hvis du er på en båd eller sidder i en bil og vil fotografere noget i horisonten - så sætter du knappen til "Active".

TIPS 5:

Hurtig flyt af fokuspunkt

Fokuspunkterne i søgeren anvendes konstant for at sætte det korrekte fokuspunkt, før man trykker på udløseren. Med Nikon D300 kom der hele 51 fokuspunkter i søgeren! Når man flytter fokuspunktet helt ud til kanten af fokuspunktområdet, og så pludselig skal flytte fokuspunktet over til den anden ende af fokuspunktområdet, så skal der trykkes rigtig mange gange på "Multivælgeren". Men dette kan vi ændre i menuen "Brugerindstillingsmenu" (Blyanten). Vælg menupunktet "a Autofocus" og herefter "a7 Fokuspunkt wrap-around". Som udgangspunkt er denne indstillet til "No wrap". Ændres dette til "Wrap", så bevirker det, at fokuspunktet kan flytte sig ud over kanten på fokuspunktområdet og dukke op i den anden side! Dermed skal der kun et tryk på "Multivælgeren" til at sende fokuspunktet fra den ene side af fokuspunktområdet til den anden.

TIPS 6:

Indsæt copyright informationer i fotoet

Det er muligt at indsætte copyright informationer i dine foto. Gå ind i menue og vælg "Opsætningsmenu" (Skruenøglen). Flyt markøren ned til menupunktet "Copyrightoplysninger" og tryk på "ok". I den efterfølgende menu kan man skrive informationer under to punkter - "Kunstner" og "Copyright". Hvis du er fotograf for en avis eller magasin, så ejer du ikke copyright til fotoet, men kan skrive dit navn under punktet "Artist". I alle andre tilfælde anfører du dit navn under punktet "Copyright". Når du trykker på "OK" fremkommer en "staveplade", hvormed du kan skrive dit navn. Husk at markere menu punktet "Vedhæft copyright information" og tryk til højre på "Multivælgeren" så der sættes et "flueben" i markeringen. Ellers er copyright informationen kun gemt i kameraet og inkluderes ikke i fotoet!

TIPS 7:

Indstil kameraet til at fotografere i en fast frekvens (Time-lapse)

Gå ind i "Optagemenu" og vælg menupunktet "Intervaloptagelse" og tryk "OK" (eller højrepilen på "Multivælgeren". Nu skal du vælge "Startindstillinger". Tryk "OK". Nu kan du vælge enten "Nu" eller "Vælg startdato og starttid".
Gå et trin tilbage i menuerne og vælg herefter "Interval". Her vælger du så det tidsrum der skal gå mellem hver optagelse. Gå et skridt tilbage i menuen og vælg "Antal intervaller x billeder/interval", hvor du vælger hvor mange intervaller der skal gennemløbes samt hvor mange billeder per interval.

Et par nyttige tips til frekvensfotografering. Benyt stativ og sørg for, at batteriet er fuldt opladet. Dernæst skal du huske på, at eksponeringen kan ikke være længere end den frekvens du har programmeret.Har du valgt en frekvens der skyder et foto hvert 5. sekund, skal du sørge for, at eksponeringen er under 5 sekunder. Sidst men ikke mindst skal du sørge for at montere den lille sorte blændplade (DK-5) du fik med til kameraet til at sætte foran søgeren. Dermed forhindrer du, at lys slipper ind via søgeren.

Hvornår anvender man så frekvens fotografering? Hvis du f.eks. ønsker at fotografere stjernernes bevælgelse i løbet af natten, så er dette en oplagt mulighed. Det kan jo også blot anvendes til en fest, hvor kameraet optager et foto i et fast tidsinternal under festen. Dog skal vi her tænke på, at dybdeskarpheden skal være stor (f/stort tal). Men brug fantasien og så finder du sikkert dit eget frekvenstema :-)

TIPS 8:

Sluk for AF-assist lyset



Foran på kameraet sidder en lille lampe, der lyser når man trykker halvvejs ned på udløseren. Når det er mørkt hvor man skal fotografere, så har kameraets autofokus system svært ved at fokusere, idet det ikke kan "se" områder i søgeren med stor kontrast (forskel mellem lys og mørk) som anvendes til at fokusere. Derfor lyser dette lille "autofokuseringsassisteringslys". Men da man oftest fotograferer i lyse omgivelser og nogle gange ikke ønsker at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed - f.eks ved et bryllup eller en fest, så er det en god idé, at slukke for dette lys.

Dette gøre nemt inde i menuen. Gå til "Brugerindstillingsmenu" og her vælges menupunktet "a Autofokus".  Herefter finder du menupunktet "Indbygget AF-hjælpelys" og sætter det til "Off" vælges. Voila - nu lyser lampen ikke op, når du trykker halvvejs ned på udløseren.

TIPS 9:

Forsinkelse på valg af fokuspunkt

Bag denne lidt kryptiske overskrift gemmer der sig et problem, som mange har oplevet. Når man skifter fokuspunkt inde i søgeren ved hjælp af "Multivælgeren" på bagsiden af kameraet, fokuserer og tager et foto, så er der ligesom en forsinkelse der gør, at man ikke umiddelbart kan skifte fokuspunkt igen. Dette er jo ikke smart, hvis motivet bevæger sig hurtigt. Den eneste måde at returnere til tilstanden hvor man kan flytte fokuspunktet rundt ved hjælp af "Multivælgeren" igen, er ved at trykke halvvejs ned på udløseren eller vente på at den elektroniske registering "timer" ud (ses ved at skærm slukker bag på kameraet).

Problemet skyldes, at man har "Image review" aktiveret. Det vil sige, at kameraet viser det foto man lige har taget på skærmen bag på kameraet. Hvis du erefter trykker i en vilkårlig retning på "Multivælgeren", så bladrer man frem og tilbage i de billeder man har taget, eller bladre op/ned for at vise informationer om det aktuelle billed (f.eks. histogrammet). Da øjet er presset mod søgeren, så ser man ikke, at billederne skifter på skærmen, når man forsøger at skifte fokuspunkt i søgeren ved hjælp af "Multivælgeren".

Løsning er at slå "Billedtjek" funktionen fra og trykke på "Billedvisningsknappen" (ved siden af "Skraldespandsknappen" øverst og bagerst på kameraet- for at se billedet. Gå ind i "Billedvisningsmenu" og gå til menupunktet "Billedtjek" og vælg OFF.

Herefter kan du hurtigt skifte fokuspunkt i søgeren lige efter du har taget et foto.

TIPS 10:

Få styr på Autofocus

Autofocus bruger vi alle 99% af tiden, så det er jo vigtigt, at autofokuseringen fungerer efter hensigten. Langt de fleste anvender også udelukkende udløserknappen til at aktivere autofokus (ved at trykke halvt ned på udløserknappen), men langt færre tænker på, at der findes to Autofocus tilstande - AF-S og AF-C, hvor det er vigtigt at anvende den rigtige autofokus indstilling for at øge sandsynligheden for et skarpt foto.

AF-S står for "Autofocus Single" og betyder, at kameraet står til at stille skarpt eet foto af gangen. Det vil sige, at hvis man stiller skarpt på et motiv, og motivet så flytter sig, så skal man løsne trykket på udløserknappen, atter fange motivet med et fokuspunkt i søgeren og så trykke udløserknappen halvt ned igen for at stille skarpt. Ikke praktisk, hvis man fotograferer hurtigt bevægende motiver som børn, dyr eller sportsfolk. Her er det at AF-C - "Autofocus Continuous" kommer ind. Vælges denne tilstand, så stiller kameraet løbende skarpt så længe udløserknappen er trykket halvt ned. Man skal blot følge motivet, og kameraet vil så hele tiden forsøge at stille skarpt. Så snart motiv situationen er der, så trykker man udløseren ned.

Knappen med S - C - A indstillingen sidder på venstre side af objektiv-mundigen på et Nikon kamera.

Hvis du har valgt AF-S, så går du ind i menuen og finder "Blyanten" for "Brugerindstillingsmenu" og her vælger du "a Autofocus" og trykker OK. Herefter vælger du "Valg af AF-S prioritering" og trykker OK. Nu kan du vælge mellem to tilstande - "Udløser" og "Fokus". Vælges "Udløser" så tager kameraet et foto, når du trykker udløserknappen helt ned - uanset om motivet er i fokus eller ej. Vælges "Fokus" - så tager kameraet ikke et foto, hvis ikke motivet er i fokus, selv om du trykker udløserknappen helt ned.

Vælger du AF-C, fordi der nu skal tages billeder af motiver i bevægelse, så skal du lige et smut ind omkring menuen igen. Vælg atter "a Autofocus" og tryk OK. Nu vælger du det første menupunkt "Valg af AF-C prioritering", hvorefter du præsenteres for tre menupunkter - "Udløser", "Udløser + fokus" og "Fokus". To af menupunkter har jeg forklaret, men "Udløser + fokus" er ny. Da du har sat kameraet i AF-C tilstand, så vil kameraet forsøge at stille skarpt/fokusere kontinuerligt, så derfor er det her smart at vælge "Udløser + fokus", for så tager kameraet et foto når motivet kommer i fokus, mens du jagter det med udløserknappen helt nedtrykket.

Tips 11:

Hvor mange fotos har dit kamera taget?

Der findes ikke en menufunktion, der giver dig mulighed for at aflæse hvor mange fotos dit kamera har taget. Dette er især relevant at vide, hvis du køber et brugt kamera, idet lukkeren i et kamera slides og dermed har en tidsbegrænset levetid (ofte kortere end hvad producenterne selv angiver).

Men det er faktisk ikke så svært at finde ud af. Du skal gå til MyShutterCount.com og sende et af de seneste fotos du har taget med dit kamera (der skal være fuld EXIF data med fotoet).

Men hvor mange fotos kan lukkeren på dit kamera så klare? Det kan du finde ud af ved at Google følgende "ACTUATIONS" og "SHUTTER COUNT". Du kan også besøge denne blog af Oleg Kikin, hvor statistik for lukkeren fra mange kamera modeller er vist. Her kan du også tilføje dine egne data og deltage i beregningen af gennemsnitsværdierne.

Hvor mange fotos siger Nikon, at vores lukkeren på vores kamera kan klare. Her skal du blot besøge Nikon Danmark's hjemmeside og se under specifikationerne til dit kamera.

TIPS FRA EN LÆSER (Tak Klavs!):

Jeg bruger Picasa til billedredigering, højreklikker på et miniature og vælger egenskaber. Herefter kan jeg se lukkeren nederst på siden, og der fremgår antal billeder.

Tips 12:

Beep lyden ved fokusering

De fleste kameraer afgiver en lyd (beep) når motivet er i fokus. I visse situationer - f.eks når man fotograferer dyr i naturen - så er det praktisk at kameraet ikke afgiver en sådan lyd. Derfor kan du i menuen "Brugerindstillingsmenu" (blyanten) gå til punkt d - "Optagelse/visning" og i punkt "d1 Bip" kan du slå Beep lyden fra eller til.

Tips 13:

Baggrunden bliver helt mørk, når jeg anvender flash

Du er i et lokale, hvor der er noget indendørs lys, men ikke rigtig nok til at du kan tage flot belyste billeder. Derfor beslutter du at anvende din flash - enten den indbyggede eller en ekstern.

Motivet - ofte en person - stiller sig op og du skyder et foto. På skærmen bag på dit kamera kan du se resultatet og personens ansigt er pænt belyst, men baggrunden er helt mørk.

Dette er et af de problemer man ofte løber ind i, men ikke lige har en løsning på. Løsningen er nemlig ikke at sætte en større flash på eller skrue op for flashstyrken (hvis ikke den allerede står på 1/1 - maks) idet hovedmotivet så bliver overbelyst. Problemet består i, at kameraet forsøger at tage højde for den eksisterende indendørs belysning, men ikke får et korrekt blandingsforhold med flash lyset, idet lukkehastigheden nu er styret af flashen og er sat til 1/60 sekund (standard indstilling på rigtig mange kameraer). Så hvis du vil opnå, at det eksisterende lys i lokalet bliver mere synlig i billedet, så skal du sætte den flash styrede lukkehastigheden ned.

Du går ind i "Brugerindstillingsmenu" og går til punkt "e Bracketing/flash". Her vælger du punkt e2 - "Flashlukkertid" og ændrer den fra 1/60 sekund til f.eks 1/15 sekund.

Tips 14:

Anvendelse af "Custom setting bank"

Flere Nikon kameraer kan programmeres, så du hurtigt kan ændre kameraets indstillinger, så de passer til en given foto situation.

Hertil anvendes "Brugerindstillingshukommelse" som befinder sig i menusektionen "Brugerindstillingsmenu". Her kan du gemme fire sæt af indstillinger navngivet A, B, C og D.


Start med at navngive disse positioner, så de afspejler de indstillinger du har gemt her. Jeg har valgt at lade "A" stå uberørt og navngive de efterfølgende positioner som:

  • "B" = Portræt
  • "C" = Flash
  • "D" = Sport

Alle indstillinger for hver position foretages ved at navigere til menugrupperne a, b, c, d, e, f under "Brugerindstillingsmen" og gå disse igennem menupunkt for menupunkt for at tilpasse kameraets indstillinger, så disse passer med dine ønsker - f.eks. for portrætfotografering. Du kan nemt se hvilke menupunkter der er blevet ændret fra fabriksindstillingen, idet der kommer en lille "*" markering over menupunktet.

Tips 15:

Anvendelse af "Auto Area Focus"

Først skal vi have det grundliggende på plads. Kameraet anvender fokuspunkter i søgeren til at fokusere.


Det er altså ikke hele søgeområdet der kan fokusere. Dette betyder også, at jo flere fokuspunkter dit kamera har jo større mulighed har du for at vælge et eller flere fokuspunkter at fokusere med. Dette er f.eks. praktisk, hvis dit motiv er placeret til venstre i søgeren og ikke i midten. Det er så ikke nødvendigt at dreje sig, så motivet står i centrum af søgeren, fokusere, låse fokuspunkt og så flytte sig igen så motivet atter er i venstre side. Med mange aktive fokuseringspunkter i søgeren, vælger man blot at flytte det aktive fokuspunkt fra centrum til et fokuspunkt i venstre side.

Nedenfor er vist de fire forskellige fokuseringsmetoder et Nikon kamera kan anvende. Forskellen fra model til model er antallet af fokusringspunkter.


Kort fortalt så betyder "Single point", at det er fotografen, der vælger hvilket fokuspunkt der skal anvendes. Dette gøres ved at flytte det aktive fokuspunkt ved hjælp af "Direction Pad" (den runde trykcirkel, hvor du kan vælge pil op/ned/højre/venstre samt OK i centrum) på bagsiden af kameraet.

Ved "Dynamic area" / Dynamisk valg af AF-punkt", så assisterer kameraet ved dynamisk at vælge et nyt fokuspunkt hvis motivet pludselig flytter sig fra det fokuspunkt man selv havde valgt. Dette er f.eks. praktisk når man fotograferer børn, der ikke kan sidde stille eller sportsaktiviteter.

Ved "Auto area / Autopunkts-AF" har man overladt fokuseringen til kameraet, der nu anvender alle fokuspunkter og dermed selv finder motivet, som der skal fokuseres på. Risikoen er selvfølgelig, at der bliver fokuseret på et andet motiv end det man selv ville have valgt. Men i visse situationer kan det være en fordel af anvende "Auto area" - ofte fordi man simpelthen ikke har tid til at stille skarpt, men vælger at følge sit motiv med kameraet så godt man kan og ofte tager flere billeder per sekund. Det kan være til sportsstævner eller en pressekonference, hvor der er mange fotografer der trænger sig på for at finde det "perfekte skud". I søgeren ser man derfor ofte, at kameraet har aktiveret mere end eet fokuspunkt omkring det motiv der skal fokuseres på.

Ved "3D tracking" vælger fotografen igen fokuspunktet. Når udløserknappen trykkes halvvejs ned og holdes her efter at kameraet har opnået fokus, så kan man komponere sit billed på en anden måde ved at flytte på sin opstilling således at motivet ændre position i søgeren og i denne proces vil kameraet automatisk vælge et nyt fokuspunkt for at bibeholde fokus på motivet - også selv om motivet skulle bevæge sig (så man skal altså ikke fokusere på ny for at sikrer sig, at motivet er skarpt).

Når man har beslutter sig for hvilken autofokus metode kameraet skal indstilles på, så skal man også overveje hvilken fokuseringsindstilling kameraet skal anvende (det skal ikke være nemt :-) ). Her kan man vælge mellem AF-S (Single-servo), AF-C (intelligent fokusforfølgelse), AF-A (en kombination af de to første (findes ikke på alle Nikon kameraer) samt AF-M (manuel fokusering) - se Nikon Tips #10.

Tips 16:

Kan man låse det primære kommandohjul?

Er det muligt at låse det primære kommandohjul? Det hænder nemlig, at man ubemærket kan komme til at dreje på kommandohjulet, når kameraet svinger omkring og strejfer tøj and andre genstande. Så spørgsmålet er meget relevant og en sådan "låsemekanisme" vil være gavnlig for mange, der arbejder dagligt med et eller flere kameraer. Ingen af mine manualer nævnte denne egenskab

Ved hjælp af Nikon Support, fik vi løst problemet. Desværre er det kun de professionelle D3, D4 og D5, der har denne låse egenskab.


Der hvor D300/D700 har en knap til at indstille ISO, er der på D3 en knap med betegnelsen "L" som man trykker på mens man drejer det primære kommandohjul en smule. Så er det låst. Gentag blot disse trin, når kommandohjulet skal låses op igen.

Men der findes en løsning for andre Nikon kammeraer. Løsningen er, at bytte om på det primære og sekundære kommandohjul.

Tips 17:

Anvend LiveView til makrofotografering

Det sværeste ved makrofotografering er at undgå rystelser, at stille skarpt og at få en tilstrækkelig stor del af motivet i fokus. Derfor anvender jeg altid stativ og manuel fokusering. Et af min indlæg på hovedsiden her i april omhandlede generel teknik i forbindelse med makrofotografering.

Men det er muligt på de fleste Nikon kameraer at anvende "Live View" tilstanden til at fokusere og stille skarpt. Start med at aktivere LV-knappen på selve kameraet.


Nu vises motivet på skærmen bag på kameraet. Der vises også en del andre informationer - bl.a. hvilken type lysmåling du anvender (matrix, spot, center vægtet), hvilken programtilstand du er i (M, S, A, P), hvilken lukkehastighed og blænde der anvendes, om der er foretaget eksponeringsjustering samt hvilken ISO-værdi du anvender.


Skærmen kan være inddelt i et kvadratisk net (hvis du normalt har lodrette/vandrette kompositionsstreger i din søger) og der er en lille rød firkant, som du kan bevæge rundt ved at trykke i forskellige retninger på navigationshjulet på bagsiden af kameraet.

Det smarte er nu, at du kan trykke på forstørrelsesglasset og zoome ind på den del af motivet som skal stå knivskarpt. Anvende herefter manuel fokusering til at indstille korrekt skarphed. Det er væsentlig nemmere at stille skarpt ved at se på motivet på skærmen end ved at betragte motivet igennem søgeren. Så snart du har stillet skarpt, så zoomer du ud igen ved at trykke på forstørrelsesglasset med et "minus" i.

En anden fordel ved "LV" er, at du kan trykke på "WB" knappen mens du samtidig drejer på et kommandohjul (forskellige fra model til model) på toppen af kameraet. Nu skifter du mellem de forskellige hvidbalance tilstande og kan se resultatet direkte på skærmen.

Tips 18:

Hvornår skal jeg anvende "P"?

Hvis du ser på dit Nikon kamera, så findes der følgende 4 standard eksponeringstilstande: P, A, S og M. Desuden findes en "Auto" og flere "Tema" tilstande - f.eks "landskab", "blomst", "sport" etc.



På de professionelle modeller findes kun P, A, S og M.

Forkortelserne står for:

  • P: Program - kamera vælger både blænde (A) og lukkehastighed (S)
  • A: Aperture - manuel indstilling af blænde (A) - kameraet indstiller lukkehastighed (S)
  • S: Shutter - manuel indstilling af lukkehastighed (S) - kameraet indstiller blænde (A)
  • M: Manual - manuel indstilling af både blænde (A) og lukkehastighed (S)

Mange der køber et spejlreflekskamera for første gang sætter kameraet på "Auto" og begynder at fotografere. Her vælger kameraet både blænde (A) og lukkehastighed (S) samt en del andre indstillinger. Ligeledes beslutter kameraet om den indbyggede flash skal aktiveres. Dette er faktisk en ting der irriterer mange og løsningen er, at sætte kameraet til "P". Her vælger kameraet fortsat både blænde (A) og lukkehastighed (S), men den indbyggede flash aktiveres ikke automatisk når kameraet synes der mangler lys! Dette er uhyre praktisk. Hvis du f.eks. er betaget af "street photography", hvor du fotograferer tilfældige motiver og mennesker i bybilledet, så er det godt, at kameraet selv finder en god blænde og lukkehastighed. Har du så lidt mere tid, så kan du i "P" selv vælge en anden blænde eller lukkehastighed og dermed præge billedet i en anden retning. Så "P" indstillingen er smart i visse situationer - selv for professionelle!

Tips 19:

Finjustering af Hvidbalancen i kameraet

På alle DSLR kameraer kan du vælge mellem flere forskellige hvidbalance tilstande alt afhængig af hvilket lys du fotograferer i.

Du kan sætte hvidbalance på A, hvorefter kameraet selv bestemmer den bedste hvidbalance, eller du kan vælge et af de andre hvidbalance tilstande - f.eks. "Cloudy (Skyet)", "Direct Sunlight (Direkte Solskin)", "Fluorescent (Lysstof)", "Incandescent (Glødepære)" etc.

Hvis du fotograferer i RAW, så er det muligt at ændre hvidbalance tilstanden samt foretage finjustering i f.eks Lightroom etc. Det er meget smart, hvis du glemmer at stille hvidbalancen tilbage til A-tilstanden efter den har stået på f.eks "Fluorescent". Dette giver en grim misfarvning, som ikke kan fjernes hvis du fotograferer i JPG, men altså nemt kan ændres når du anvender RAW.

MEN - og her kommer mit tips - det er også muligt at finjustere hvidbalancen i kameraet. I "Optagemenu" (Kamera ikon) vælger du menupunktet "Hvidbalance". Den står som udgangspunkt på "AUTO". Tryk på "OK" og du kommer til "Hvidbalance" menuen, hvor du kan vælge mellem flere faste hvidbalance tilstande. Når du bladre ned igennem denne liste vil du se, at der til hver hvidbalance tilstand findes endnu en undermenu indikeret ved en pil. Vælg et af disse punkter - f.eks. "Direkte sollys" og trykker "OK" ser du følgende diagram:


Nu kan du flytte fra udgangspositionen til en anden position og dermed en anden farvetoning.

Når du betragter dit foto på skærmen bag på kameraet, så har du måske lyst til at give fotoet en anden toning. Det kan f.eks være at ændre et gulligt foto til en mere køling blå toning!

På mit D300 har jeg valgt A-tilstand for hvidbalancen (WB) og taget et foto af mit Mac tastatur med en kontorlampe som lyskilde. Det giver fotoet et gulligt skær. Herefter gik jeg ind i menuen som beskrevet ovenfor og flyttede punktet over i det blå område for at erstatte den gullige tone med en køling blå toning. Det næste foto fik dermed en mere korrekt neutral hvid toning.


Det er altid bedst at opnå den korrekte hvidbalance i kameraet, så det ikke efterfølgende er nødvendigt at justere hvidbalance i fotoredigeringsprogrammet.

Tips 20:

High Speed Sync / Auto-FP


At fotografere med flash er noget af det mest givende indenfor fotografering. Flash er ikke kun til fotografering af motiver i vanskelige lysforhold, men kan også anvendes i fuld dagslys.

Et begreb er "fill light" - det vil sige, at du anvender din flash til at give mere lys til skygger, f.eks når du fotograferer en person, der står med ryggen til en kraftig lyskilde - f.eks. himlen på en solrig dag. Hvis du både ønsker en flot himmel og at personens ansigt står flot og tydelig, så er det næsten umuligt uden at anvende en flash til fill light (det kan godt være den indbyggede flash). Desuden bliver du i sådanne situationer ofte nødt til at anvende en lille blænde (f.eks f/16) for at få en god eksponering og ikke et billed der er fuldstændig overbelyst.

Men hvis ønsker at fotografere en model i højlys midt på dagen OG du ønsker at anvende en stor blænde (f/1.4 eller f/1.8) for at sløre baggrunden, så er det nødvendigt at anvende flash og funktionen "high speed sync". Denne funktion findes desværre kun på de mere avancerede Nikon modeller og f.eks. ikke på Nikon D3100, D3200 og D5100.

Der er flere fordele ved at anvende flash i dagslys. Skygger bliver blødt op eller forsvinder helt, og du får en reflektion af flash i modellens øjne - et såkaldt "catch light".

Men der er et problem, for normalt kan du ikke anvende lukkehastigheder større end 1/200 - 1/250 sekund, når du fotograferer med flash (er lukkehastigheden hurtigere, får du sorte striber på billedet), og dermed kan du ikke anvende en stor blænde (f/1.8) for at sløre baggrunden, da det vil give lukketider på langt over 1/200 sekund, idet der nu lukkes meget lyd ind i kameraet.

Løsningen hedder "high speed sync" eller "Auto FP", hvor FP står for Focal Plane. Med denne funktion aktiveret, kan du anvende meget hurtige lukkehastigheder - helt op til 1/4000 eller 1/8000 sekund.

High speed sync eller Auto FP funktionen ændrer flashen fra kun at afgive eet flash lys til at afgive op til 40.000 flash impulser i sekundet. Jeps - du læste rigtigt - flashen tænder og slukker op til 40.000 gange i sekundet. Det er ret vildt!



Jeg anvendte et Nikon D800, med Speedlight SB-900 og et TTL Remote kabel Nikon SC-29, der gør det muligt at placere flash lyset lige som jeg ønsker, men fortsat lader flashen agere, som om den sad direkte på kameraet.

Du går ind i menuen på dit Nikon kamera og i "Brugerindstillingsmenu" finder du sektionen "e - Bracketing/flash". I denne undermenu vælger du "e1 - Flashsynk. hastighed". Her vælger du værdien 1/250 sek. (Auto FP).

Så monterer du en Nikon flash - f.eks. en Nikon Speedlight. Flashen sættes i TTL tilstand. På kameraet vælger du program A (Aperture), og vælger en stor blænde på f/1.4, f/1.8 eller f/2.8. Herefter vælger kameraet en passende lukkehastighed. Billedet af mig blev taget af min datter ved blænde f/1.4. Kameraet valgte en lukkehastighed på 1/1250 sekund. Ved hjælp af denne metode opnåede vi både at mit ansigt blev flot belyst selvom vi havde solen og en meget lys himmel bag mig, samt at baggrunden blev flot sløret med en pæn boked.

Tips 21:

Brug histogrammet og +/- EV knappen

Alle Nikon DSLR kameraer har en "+/-" knap til at justere eksponeringen med i trin af 1/3 blænde - ofte placeret lige ved siden af udløserknappen. Og det er der en god årsag til. Dog er der ikke mange der anvender "+/-" knappen. Og det er her at histogrammet er nyttigt. Når du gennemser dine fotos på bagsiden af kameraet, skal du sikrer dig, at du også kan se et histogram for billedet.

Sådan indstiller du et Nikon D3200 til at vise et histogram.

Gå til "Billedvisningsmenu" - vælg her "Billedvisningsindstillinger" - vælg herefter "Yderligere billedinformation" - sæt et flueben ud for "Oversigt" (og ikke ud for "RGB-histogram"). Afslut med at gå til feltet "Udført" og tryk på "OK" knappen. Når du herefter vælger et billed og betragter det på skærmen bag på kameraet, kan du bladre fra billed til billed ved at trykke til venstre eller højre på multivælgeren. Hvis du trykker op eller ned på multivælgeren, så vises en mindre udgave af billedet sammen med et histogram og en del andre informationer om det pågældende billed - bl.a. blændeværdi, lukkehastighed, ISO, brændvidde, Hvidbalance (WB), EV kompensation ("+/-") etc.



Et konkret eksempel

Nu vil jeg vise tre billeder jeg tog på Frederiksberg igår, for at illustrere hvordan jeg benytter histogrammet til at finde den rigtige eksponering, således at den efterfølgende redigering i Lightroom og Photoshop bliver så minimal som muligt.

Til hvert foto har jeg knyttet et histogram taget fra Lightroom. Da jeg tog billedet så jeg på kamera histogrammet som omtalt ovenfor. Graferne er de samme - de er blot vist i sort/hvid, og ikke med data om farverne Rød, Grøn og Blå samt 18% Grå, som Lightroom histogrammet viser.

Uden at gå for meget ind i hvad histogrammet viser, så anvender jeg det kun til een ting, når jeg fotograferer. Nemlig om der er pixeldata helt til venstre (Sort) og helt til højre (Hvid) i histogrammet. Hvis kurven starter helt til venstre og slutter helt til højre, så er jeg sikker på, at der er brugbar pixeldata i hele det dynamiske område. Hvis du ser, at kurven klumper sig sammen i enten den ene eller den anden enden, så er det et tegn på, at der er en del pixeldata, der er helt sort eller helt hvid (udbrændte områder i dit billed). Hvis du skyder i RAW kan nogen af disse data "redes" tilbage i det normale dynamiske område i den efterfølgende redigering i f.eks. Lightroom - men ikke alle! Så derfor er det bedre at få den bedst mulige eksponering i kameraet, og her er histogrammet uundværlig.

Der var et flot sollys denne dag, så jeg satte ISO til 64. Kameraet er et Nikon D800 med et AF-S 24-70mm f/2.8 objektiv. Før dette billede fotograferede jeg en anden bygning, og her havde jeg valgt en eksponeringskompensation ("+/-" knappen) på +0.3. Dette havde jeg glemt at justere tilbage til nul (hvad man ofte gør)!



Hvis jeg blot ser på billedet, så ser det umiddelbart fint ud og histogrammet viser også, at der er pixeldata i begge ender. Så det er ok. Men som histogrammet også viser, så er der en anelse overvægt mod den lyse ende af skalaen, hvor især farven blå trækker op (himlen). Derfor besluttede jeg at trykke på eksponeringskompensationsknappen ("+/-" - knappen) og skrue lidt ned for lyset ved at vælge -0.3 (1/3 blændtrin). Altså 2/3 blændetrin i forhold til det første billed, der havde en EV på +0.3.



Nu er himmelen fin blå og der er gode detaljer i skyerne, men jeg synes bygningen og skyggen fra en anden bygning er blevet for mørke. Det er den store skygge, der stikker ud med en søjle til venstre i histogrammet, og da der ikke er mange farver i denne skygge, er det den grå tone der dominerer.



Så løsningen var faktisk ikke at indtaste nogen form for eksponerings-kompensation i dette tilfælde. Her er EV atter på nul ("+/-" er sat til "0"), og nu viser histogrammet en flot jævn fordeling. Den store skygge har fået mere lys og dominerer derfor mindre. Desuden er himlen mere troværdig blå (mange har en tendens til at gøre himlen mere blå end den faktisk var da billedet blev taget) og de mange vinduer og skodder er godt belyst, så jeg kan vise mange detaljer her (det er jo trods alt et arkitektonisk billed).


Her er det færdige billede. Som I kan se har jeg rettet perspektivet så begge bygningsgavle er lodrette. Billedet er beskåret i bunden så der er mere fokus på bygningen og ikke pladsen og den store skygge foran. Som en lille finesse har jeg ændret en anelse på farvetoningen ved at øge værdien for magenta, da dette passede bedre til denne bygning. Til sidste er der tilført ekstra skarphed.

Tips 22:

Indstil D3200 til "kontinuerlig" fotografering

Nogle gang vil man gerne kunne tage flere billeder i sekundet - f.eks når børn leget, dyr løber eller under sportudøvelse.

Der er i princippet to måder at gøre dette på:

Vælg Sportsindstilling på drejeknappen øverts på kameraet

eller

Sæt kameraet i S-position (på samme drejeknap) og gå ind i menuen ved at trykke på "info" knappen ved siden af drejehjulet. Herefter trykker du "" knappen i nederst venstre hjørne (skærmen skifter farve) og bevæger markøren ned til menupunktet "Udløserindstilling". Tryk så "ok" og vælg "Kontinuerlig".

Tips 23:

Sådan indstilles kameraet til AutoISO


Jeg kommer fra den analoge tidsalder, hvor man købte en film med en bestemt ISO-værdi - f.eks. ISO-400, hvorefter man justerede blænde og lukkehastighed manuelt. Så det med at arbejde med en fast ISO-værdi ligger dybt i mig.

I den digitale tidsalder med Nikon D70, Nikon D300 og tildels også Nikon D800 var jeg ikke meget for at presse ISO-meget over 1.600, hvilket ville introducere digital støj i billedet. Derfor satte jeg altid ISO til 100 og øgede ISO efter behov til ISO 200, 400, 800, 1200 og 1600 - i disse trin. Jeg er sikker på at mange derude vil nikke genkendende til denne fremgangsmåde.

Men alle nye digitale kameraer er efterhånden så gode til at håndterer digitalstøj - selv ved meget høje ISO-værdier, at det nu er muligt at arbejde med AutoISO.


I "Billedoptagemenu" bladre du ned til menu punktet "ISO-følsomhedsindstillinger" og trykker til højre på Multivælgeren. Nu fremkommer der 5 punkter. I det første punkt "ISO-følsomhed" kan du sætte den mindste ISO-værdi. Den er som udgangspunkt sat til kameraets standard bedste ISO-værdi (Typisk ISO 100). Det kan være praktisk at sætte en høj minimumsværdi, så man er sikker på, at kameraet ikke justere AutoISO under denne værdi - f.eks. ISO 800 - for at sikre en hurtig lukketid ved sportsstævner. Herefter kan du indstille funktionen "Auto ISO-følsomhedsstyring". Den er sat til "Off" som udgangspunkt, og den slår du nu til "ON". I det næste menupunkt sætter du den "Maksimal følsomhed". Den vil jeg sætte til ISO 6.400. I næste menupunkt kan du sætte "Maksimal følsomhed med Flash". Den vil jeg sætte til f.eks. ISO 800. I det sidste menupunkt er det muligt at sætte "Mindste lukketid", hvilket kan være pratisk ved hurtigt bevægende motiver - f.eks. fugle - hvor en lukketid på 1/1000 sek eller hurtigere er tilrådet. Jeg lader denne værdi stå på "Auto" og styrer så selv lukkehastigeden ved at vælge programtilstand S (lukkehastighed), hvorefter AutoISO gør resten.
28