Derfor skal du bruge AutoISO

1/200 sek / f/6.3 / ISO 500 / D810 / 28mm

Jeg kommer fra den analoge tidsalder, hvor man købte en film med en bestemt ISO-værdi - f.eks. ISO-400, hvorefter man justerede blænde og lukkehastighed manuelt. Så det med at arbejde med en fast ISO-værdi ligger dybt i mig.

I den digitale tidsalder med Nikon D70, Nikon D300 og tildels også Nikon D800 var jeg ikke meget for at presse ISO-meget over 1.600, hvilket ville introducere digital støj i billedet. Derfor satte jeg altid ISO til 100 og øgede ISO efter behov til ISO 200, 400, 800, 1200 og 1600 - i disse trin. Jeg er sikker på at mange derude vil nikke genkendende til denne fremgangsmåde.

Men alle nye digitale kameraer er efterhånden så gode til at håndterer digitalstøj - selv ved meget høje ISO-værdier, at det nu er muligt at arbejde med AutoISO.


Sådan indstilles kameraet til AutoISO


I "Billedoptagemenu" bladre du ned til menu punktet "ISO-følsomhedsindstillinger" og trykker til højre på Multivælgeren. Nu fremkommer der 5 punkter. I det første punkt "ISO-følsomhed" kan du sætte den mindste ISO-værdi. Den er som udgangspunkt sat til kameraets standard bedste ISO-værdi (Typisk ISO 100). Det kan være praktisk at sætte en høj minimumsværdi, så man er sikker på, at kameraet ikke justere AutoISO under denne værdi - f.eks. ISO 800 - for at sikre en hurtig lukketid ved sportsstævner. Herefter kan du indstille funktionen "Auto ISO-følsomhedsstyring". Den er sat til "Off" som udgangspunkt, og den slår du nu til "ON". I det næste menupunkt sætter du den "Maksimal følsomhed". Den vil jeg sætte til ISO 6.400. I næste menupunkt kan du sætte "Maksimal følsomhed med Flash". Den vil jeg sætte til f.eks. ISO 800. I det sidste menupunkt er det muligt at sætte "Mindste lukketid", hvilket kan være pratisk ved hurtigt bevægende motiver - f.eks. fugle - hvor en lukketid på 1/1000 sek eller hurtigere er tilrådet. Jeg lader denne værdi stå på "Auto" og styrer så selv lukkehastigeden ved at vælge programtilstand S (lukkehastighed), hvorefter AutoISO gør resten.

Dette Tips er optaget som Tips nr. 23 i sektionen "Nikon Tips".


0