Nikon D7500 med Tamron 18-400mm f/3.5-6.3 Di II VC HLD. Den dynamiske duo?


I weekenden tager jeg et smut til Sverige sammen med familien. I de store svenske skove bliver der rig lejlighed til at teste det nye super zoom objektiv fra Tamron - Tamron 18-400mm f/3.5-6.3 Di II VC HLD monteret på et Nikon D7500.

Med et zoom-område, der spænder fra 18mm til 400mm kandiderer objektivet til at blive en succes hos mange fotografer. På grund af DX-sensoren, så er brændvidden lig 27-600mm på et FX.

Tager man den ekstreme zoom-brændvidde i betragtning, så er objektivet rimeligt kompakt. Men det vejer nu alligevel 705 gram. Filter størrelsen er 72mm.

Jeg er spændt på at se hvor skarpt objektivet tegner på forskellige brændvidde fra 18mm til 400mm fordelt over stor til lille blænde værdi.

Umiddelbart virker objektivet som det oplagte valg, når man drager på ferie, og kun ønsker at tage eet objektiv med!
0