Mit indtryk af et Mesterværk - Nikon D850

Denne artikel er skrevet af Lars Christensen - en trofast læser af nikonnyt.dk. 


Jeg har nu haft mit D850 i 10 dage og afprøvet de funktioner jeg bruger mest. Der er rigtig meget at vænne sig til og glæde sig over. Jeg kom jo fra et D750 som jeg havde i næsten 3 år og har selvfølgelig sammenlignet og vurderet i forhold til det. I dette korte førstehåndsindtryk vil jeg undlade at opremse specifikationer, men udelukkende beskrive min oplevelse med dette Mesterværk.

Jeg anvender mest fastblænde objektiver, og har til at begynde med justeret fokus via usb-dock. Og noget af det første jeg tog til mig, var silent mode i live view. Imponerende! Jeg kunne vælge fokuspunkt ved tryk på skærmen og udløse lukker samtidig. Jeg brugte dog selvudløser med 2 sekunders forsinkelse for at undgå rystelser. Og skulle jeg være 100% sikker, kunne jeg også zoome ind på fokuspunktet før jeg trykkede på mit pin-point på skærmen. Ja, der er et nyt pin fokuspunkt.


Det næste der overraskede mig, var fokus præcision med manuelt fokus via bekræftelses-punkt i “viewfinder”. Når jeg anvender et klassisk Zeiss objektiv med manuel fokus, opnår jeg perfekt fokus selv ved f/2.0 - næsten hver gang. Med D750 måtte jeg bruge live view og 200% forstørrelse for at være sikker. Så kom turen til mit eneste zoom, Sigma 150-600mm Contemporary og den første skovskade jeg så i skoven, fulgte jeg med bare et fokuspunkt i 4-5 skud. Min lukkertid var desværre for langsom, men jeg fik den, også selv om den kortvarigt fløj bag et dådyr. Jeg har til gode at afprøve gruppe-AF og 3D-tracking, men den glæde reserverer jeg til jeg får tid til en bedre planlagt vildt-tur eller sports-aktivitet. 



Den reciprokke regel om lukkertider, jeg har vænnet mig til med objektiver uden VR, glæder ikke for D850. 2 eller 3 gange den reciprokke regel er nødvendig for at opnå skarphed af motiver uden bevægelse med 45,7 MP. Så mindst 1/150 sek med et 50mm objektiv eller 1/250 med et 85mm objektiv. Zeiss 2/135mm ser dog ud til at være en positiv undtagelse, da jeg får skarpe billeder uden slør af stationære motiver med kun 2 gange den reciprokke regel, nemlig 1/250 sek. Så har man objektiver med VR, OS eller VC kan det vise sig at være en fordel i de sammenhænge, hvor man ikke behøver baggrundssløring med f/1.4 eller f/2.0. 
 
Filerne er store, men jeg fornemmer ikke mærkbar forskel i Lightroom. Kun når jeg bladrer mellem 1:1 zoomet billeder tager det længere tid at indlæse. Jeg bruge Adobes DNG converter og er i øvrigt fortrolig med Adobes produkter. Jeg beholder ikke de originale NEF filer, men det er jo bare min personlige holdning. Jeg har sammenlignet DX beskæring med FX og jeg kan simpelthen ikke se forskel. Jeg har sammenlignet samme motiv på blænde 1.4 - 2.0 - 2.8 og 4.0 og skulle jeg pege på en forskel, er det faktisk til DX fordel. Om det skyldes, at den bedste centrale del af objektivet bruges, ved jeg ikke, men det burde svare til at beskære FX til DX i billedbehandling. Der er andre spændende billedeområder som 1:1 - 5:4 og 1.2x men dem har jeg ikke prøvet endnu. Men... vælger man ét af dem ser man samtidig FX synsfeltet i søgeren i dimmet tilstand.

Flere pixels - ja, men sammenlignet med D750 og lysstærke objektiver, havde jeg måske forventet mere. Måske har min iMac 2,5K skærm ikke tilstrækkelig opløsning - ikke at jeg skifter den ud, men måske ses forskellen bedre på en 5K skærm. Jeg prøvede at rekonstruere nogle af de bedste resultater jeg havde opnået med D750 med D850 - og i nogle tilfælde var forskellen i pixels tydelig, andre skulle jeg lede efter forskellen. Så vælger man at opgradere er det selvfølgelig p.g.a. hele pakken med alle de lækre specs. En helt anden detalje er udtrykket eller det indtryk jeg får, når jeg sammenligner billederne og det er jo også en smagssag, og jeg forstår argumenter om at 24MP er tilstrækkeligt.

Peaking i live view, både i foto og video tilstand. Jeg vil straks erkende, at jeg var fortvivlet over hvordan det skulle aktiveres til video og efter et par dage på online forums fik jeg løsningen fra en “Nikon, Inc. (USA) employee”. Der er 3 muligheder med live view, der kan anvendes enkeltvis. Hvis én vælges, udelukkes de 2 andre. D.v.s.: enten Zebras til højlysvisning, elektronisk-VR eller fokus peaking og ønskes peaking skal objektiv og kamera-hus indstilles til M. 4K video understøtter ikke peaking “endnu” og ét minut 4K med hele sensoren i FX størrelse fylder 1 GB. Den eneste store forhindring med D850 er mangel på dual pixel AF til video. Jeg optager ikke så meget video, men behersker man manuel fokus ser jeg ingen begrænsning. Det har en flad/jævn billede-profil som efter sigende skulle være acceptabel til redigering i Premiere Pro, Final Cut Pro eller hvad der nu foretrækkes.


Billeder er redigeret i Lightroom med små ændringer efter min smag og der er ikke anvendt filtre eller dodge-burn. Alle er håndholdte, og det første med uglen er foruden ISO 800 skubbet +1,7 i eksponering i Lightroom. DXO-mark har ikke analyseret sensoren endnu, men hos DP-review har de vurderet Dynamic Range og ISO-invariance i forhold til D810. Trods flere pixels skulle tilsvarende resultater forventes og over ISO 400 er “noise” forbedret. Tony Northrup har på youtube bl.a. vist, at D850 leverer meget renere resultater ved meget høje iso-værdier, og der induceres ikke magenta skær som på D810.

På portrættet ses små lyse prikker i baggrunden - og det er ikke støv på sensoren, men små insekter i luften.

Der er så meget at sige om dette kamera, at jeg kun har beskrevet mit første indtryk, og skulle der være interesse for yderligere fotos eller fotos med specielle indstillinger, deler jeg gerne flere.
0