Nikon annoncerer første full frame 70-300mm VR objektiv

Nikon har netop lanceret deres første AF-P objektiv til full frame (FX). AF-P står for den nye stepmotor til hurtig og ikke larmende autofokus.

Den fulde produkt betegnelse er - AF-P NIKKOR 70-300mm F/4.5-5.6E ED VR - og som I kan læse, er objektivet også udstyret med Vibrations Reduktion (VR), der skulle give helt op til 4.5 blændetrinseffekt. Et speciel "Sports" indstilling skulle gøre objektivet velegnet som telezoom rettet mod aktionpræget sportsgrene med hurtige skift i autofokus. Denne funktion er arvet fra de dyrere professionelle teleobjektiver. En anden funktion nedarvet fra de professionelle teleobjektiver er den elektromagnetisk blændefunktion, som sikrer præcise eksponeringer ved høje billedehastigheder.

Selv om dette er en dedikeret FX-objektiv, så kan det også anvendes på DX-kameraer hvor den effektive brændvidde så bliver 105-450mm!
Det er vejrbestandigt og forholdsvis let for sin størrelse.

Det nye telezoomobjektiv har en vejledende udsalgspris på 6.895 kr., og det forventes i butikkerne i slutningen af juli.


0