Testfoto AF-S Nikkor 105mm f/1.4 - Del 2


Så blev det endelig tid til at teste Nikon AF-S Nikkor 105mm f/1.4E ED. Mange påstår at 105mm er den mest ikoniske brændvidde i Nikon's Nikkor sortiment. Jeg har købt dette objektiv for at dyrke min passion for portrætfotografering, så derfor vil jeg for det meste anvende objektivet i mit fotostudie. Men med denne billedserie vil jeg gene vise, at objektivet sagtens kan anvende til portrætfotografering i naturen. 

Her følger en serie af billeder skudt håndholdt med et D810. Formålet er at vise den imponerende motiv isoleringseffekt, som objektivet præsterer samt hvor usandsynlig skarpe billeder objektivet leverer.

Billederne er importeret via Lightroom og konverteret fra RAW til JPG. Der er foretaget objektivkorrektion i LR samt en smule justering af højlys. Billed 2 viser den kraftige vignettering objektivet præsterer ved f/1.4. Som portrætfotograf generer dette ikke mig, og det lader sig nemt fjerne i LR via objektivkorrektion (som billed 1 viser).

1/1250 sek / f/1.4, ISO 100

1/1250 sek / f/1.4, ISO 100 (uden objektiv korrektion)

1/1000 sek / f/1.6, ISO 100

1/800 sek / f/1.8, ISO 100

1/640 sek / f/2.0, ISO 100

1/500 sek / f/2.2, ISO 100

1/400 sek / f/2.5, ISO 100

1/320 sek / f/2.8, ISO 100

1/250 sek / f/3.2, ISO 100

1/200 sek / f/3.5, ISO 100

1/160 sek / f/4.0, ISO 100

1/125 sek / f/4.5, ISO 100

1/100 sek / f/5.0, ISO 100

I forhold til det populære AF-S 85mm objektiv, så leverer brændvidden på 105mm en bedre motiv isolering samt en lidt snævre billedevinkel. 

Objektivet består at 14 elementer i 9 grupper med en minimum fokusafstand på 1 meter. Jeg har tidligere beskrevet hvor stort (og tungt) dette objektiv er, men det er nu ikke noget jeg finder problematisk "i feltet", hvor det balancerer fint på et D810. 

Jeg er dog mest overrasket over hvor lidt forskel der er i skarpheden mellem f/1.4 og f/5.6, som skulle være objektivet "sweet spot" med maksimal skarphed. Ofte præsterer mange objektiver en blødere skarphed på den maksimal blænde. Det er bare bl.a. denne egenskab, der retfærdiggør den høje pris. Læg dertil en næsten perfekt kontrol af kromatisk abberation, så har Nikon skabt et lille mesterværk.

Objektivet er udstyret med elektromagnetisk blænde-kontrol, der - sammen med de 9 afrundede blænde lameller - leverer en hurtig autofokusering og en flot bokeh.

Objektivet kan også anvendes som teleobjektiv i naturen, hvad de efterfølgende billeder gerne skulle illustrere. Bemærk atter den flotte kant-til-kant og hjørne skarphed! 

1/160 sek / f/7.1, ISO 400

1/200 sek / f/5.6, ISO 100

1/160 sek / f/5.6, ISO 100

1/250 sek / f/5.6, ISO 100

Objektivet er designet til FX-kameraer, men kan også anvendes på et DX-kamera, hvor den reelle brændvidde så bliver 157.5mm.

Filterstørrelsen er 82mm, og jeg vil klart anbefale at investere i et NC (Neutral Color) filter for at beskytte det store frontglas. Og husk hele tiden at montere modlysblænden HB-79 - både for ekstra beskyttelse men også for at reducere sol-reflekser, som det store frontglas jo er mere eksponeret for at producere. Tænk hvis der kom en rids i dette flotte front glas - det vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv.

Objektivet er bygget i Kina, men kvaliteten er efter min mening på højde med hvad "build i Japan" kan præstere. Dette var ikke tilfældet for blot nogle år siden, men de er kommet efter det på Nikon's fabrikker i Kina.

Prisen er også reduceret lidt efter lancering og billigeste pris på nettet er nu kr. 16.295 hos photodanica.com.
0