AF-S NIKKOR 70–200 mm f/2.8E FL ED



Så kom der en opdatering til det ultra populær FX-telezoom AF-S 70-200mm f/2.8. Det var jo ventet da Nikon skal sikrer, at denne arbejdshest er helt opdateret i forhold til D5 (FX), D810 (FX) og D500 (DX), men også fordi Nikon har brug for at øge indtjeningen og derfor hæver prisen på et af deres bedst sælgende produkter.

Så hvis du ikke har brug for disse opdateringer, så kan du købe den eksisterende version af AF-S 70-200G IF-ED VRII til en langt lavere pris.

Helt tæt på begivenhederne med det nye AF-S NIKKOR 70–200 mm f/2.8E FL ED VR

Nikon fremhæver, at den nye version er både hurtigere, lettere og mere praktisk end nogensinde - bl.a. ved hjælp af forbedret AF-tracking og eksponeringskontrol, der sammen med VR SPORT-indstillingen giver mulighed for billedserieoptagelser med stor præcision og kvalitet.

Sammenlignet med den tidligere model er kvaliteten forbedret helt ud til billedets yderkanter, og vignettering er reduceret. Den korteste fokusafstand er nu nede på 1.1 meter, og det maksimale gengivelsesforhold er forøget fra 0.11x til 0.21x.

Konfigurerbare knapper på objektivhuset gør betjeningen lettere, og placeringen af zoom- og fokusringen er byttet om, så der opnås en mere balanceret håndtering. Det nye objektivhus af magnesiumlegering er sammen med HRI- og fluoritelementerne med til at gøre dette objektiv lettere end nogensinde – men fortsat lige robust.

SPORT VR og de ergonomiske egenskaber, som objektivet har overtaget fra Nikons nye 400 mm, 500 mm og 600 mm teleobjektiver, vil gøre en forskel for fotografer, der arbejder med hurtig, uforudsigelig motiver, med f.eks. D5.

Oversigt over de vigtigste funktioner og egenskaber

Forbedret vibrationsreduktion (VR) og større præcision mellem objektiv og kamera

Sidste nye generation af Nikons VR giver mulighed for optagelse ved lukkertider op til 4 trin længere end uden VR. Funktionen aktiveres øjeblikkeligt, når udløserknappen trykkes halvt ned. Indstillingen SPORT VR giver et mere stabilt søgerbillede, når der skal tages billeder af motiver i ekstrem hurtig bevægelse. Forbedret AF-tracking giver mulighed for at reagere hurtigt og præcist på ændringer i autofokus. En elektromagnetisk blændemekanisme sikrer stabil AE-styring – selv ved billedserier med høj hastighed.

Optisk præcision helt ud til billedkanten

En ny optisk konstruktion skulle sikrer billedkvalitet helt ud til kanten. Det nye optiske design omfatter seks ED-glaselementer, ét objektivelement af fluorit samt ét HRI-element (High Refractive Index). Nanokrystalbelægningen giver reduktion af ghosting og flare. Samtidig er farveskygger, kromatisk aberration og forvrængning præcist styret i hele zoomområdet.

Nikon forventer objektiver er på markedet medio november og har sat den vejledende udsalgspris til - og hold nu fast - 24.995 kr.
0