AF-S 105mm f/1.4 E sidder på mit D810


Så kom det endelig - det nye AF-S Nikkor 105mm f/1.4E. Det er en ordentlig mobbedreng på næsten 1 kg! Filterstørrelsen er 82mm. Når jeg kikker ned i dybet på det store frontglas element, så har jeg lun lyst til at sige wauw - og det gjorde jeg så også - mange gange.

Fokusringen er stor og et par mm bredere end min tommelfinger på begge sider. Manuel fokus glider fint, og objektivet ligger godt i venstre hånd med D810 som ballast.

Der følger modlysblænde HB-79 med samt en filter pose. Modlysblænden er dyb og virker lidt plastikagtig. Havde måske forventet at den var udført i metal til den pris. Nuvel - den opfylder sit formål.


Jeg har ikke haft tid til at teste objektivet i mit fotostudie endnu. det sker indenfor den næste uges tid. Tog dog et snap skud af min datter ude på altanen.

1/125 ved f/1.4, ISO 800

Direkte importeret - har kun rette en enkelt højlysplet i hendes tinding. Farvegengivelsen er ganske tilfredstillende. Der var en kraftig vignette, som LR klarede. Man kan vist roligt sige, at baggrunden er smukt sløret :-)

Nu vil jeg teste dette objektiv grundigt over de næste par uger. Så der kommer snart mere materiale.


0