Nikon D500 - den nye DX-konge er annonceret



Så kom det endeligt. Efter flere års venten lancerede Nikon igår nat den nye topmodel i DX-serien - afløseren til D300. Jeg har selv skudt med D300 i mange år og mener fortsat at det er et af de bedste kameraer Nikon har præsteret. Nu er det spændende at se, om D500 kan blive en værdig afløser - en ny konge på DX-tronen.

Det første jeg lægger mærke til, er at mange D5 produktegenskaber også er at finde i D500. Det lover jo godt. Mange dyrefotografer vil allerede starte med at juble her.



Bland disse produktegenskaber skal der lægges specielt mærke til AF-systemet med hele 153 autofokus punkter. Vildt! Perfekt til at fange og fastholde fokus på et hurtigt bevægende motiv - f.eks. en rovfugl - selv med serieoptagelse på op til 10 billeder per sekund. Mega vildt!
Men det stopper ikke her. D500 understøtter også 4K UHD videooptagelse og den helt nye EXPEED 5 billed-processor. Og prikken over I'et er et naturligt ISO område fra 100 til 51200, der kan udvides til HI5 på ISO 1640000 - JA - du læste rigtig - EN MILLION SEKSHUNDREDEFIRTITUSINDE.



Brugervenligheden har også fået opmærksomhed, idet D500 er udstyret med vippeskærm og det helt nye SnapBridge, der sikrer konstant sammenkobling af D500 og en smartphone via BlueTooth. I tillæg er der udviklet et nyt batterigreb - MB-D17.



D500 er udstyret med en DX-sensor på 20 MP. "Kun 20 MP?!" kan jeg høre nogle sige. Men når vi dykker ned i kameraets præstationer, så er det tydeligt, at Nikon har fokuseret på at bygge et virkeligt professionelt DX-kamera med fokus på et ultra præcist AF-system, mange billeder per sekund i serieoptagelser, et ekstremt ISO-område samt 4K UHD video. Det er meget mere vigtigt end yderligere 4 MP sensor opløsning!



Lad os dykke ned i disse egenskaber:

AF-Systemet
Multi-CAM 20K autofokus sensor modulet i D500 tilbyder 153 AF-punkter flot fordelt over hele billedearealet. Hele 99 AF-punkter er af kryds-typen, der sikrer præcis AF.
AF kan opnåes helt ned til -4EV med center AF-punktet og -3EV med alle andre AF-punkter, hvilket giver mulighed for at fotografere under dårlige lysforhold eller motiver med svag kontrastforhold. En nyudviklet AF-enhed og en RGB-sensor på 180.000 pixels er ligeledes med til at sikrer hurtig og præcis AF.



Serie-optagelse
D500 kan skyde 10 billeder per sekund - op til 200 billeder totalt i 14-bit RAW. Det er imponerende.

4K UHD
D500 kan optage 4K UHD video (3840 x 2160 ved 30p/25p/24p samt 1080/60p i varighed på op til 29 minutter og med samtidig udsendelse via HDMI. D500 kan anvende SD-kort og de hurtige XQD hukommelseskort.




EXPEED 5
Samme billedeprocessor som i D5! ISO området er imponerende 50 - 1640000 (LO1 - HI5). Dermed burde D500 være i stand til effektivt at eliminere /reducere digital støj selv ved meget høje ISO-værdier. Igen en egenskab der har stor betydning kvaliteten, når der er behov for at fotografere med meget hurtige lukkehastigheder under vanskelige lysforhold.



Berøringsfølsom skærm
Selvfølgelig er det ikke kun en skærm, der kan vippes ud fra kameraet for mere bekvem monitorering af kamera indstillinger og billedkvaliteten - det er også en berøringsfølsom skærm (eller Touch Screen, som det hedder på ny dansk). Skærmen er 8 cm i diagonalen (3.2"). Opløsningen er 2359000 dot.



SnapBridge
Med SnapBridge kan du koble D500 og din smartphone konstant sammenkoblet - både via BlueTooth og Wi-Fi. Hermed e det muligt at lægge billeder ud med det samme på dine ynglings sociale medier, egen fotoblog etc.

WT-7/A/B/C Trådløs Sender
Er du professionel fotograf og har behov for at overføre billederne endnu hurtigere end det er muligt via indbygget trådløs LAN, så er Nikon nye trådløse sender WT-7 løsningen. Når WT-7 er tilsluttet D500 kan billeder og video hurtigt overføres til en PC eller FTP-server via både kablet og tråløs LAN.



Salget af Nikon D500 starter medio marts og markedsprisen er sat til 18.295 kr. inkl. moms - for kamerahuset.

PhotoDanica.com er Nikon Specialist og har allerede placeret ordre på en bunke Nikon D500. Inden længe lægges D500 op i e-butikken, så du kan placere en forhåndsordre.

Nikonnyt.dk vil selvfølgelig teste D500 grundigt og arbejde med kameraet, så alle dets funktioner dækkes og en serie af artikler. Det fortjener D500 - en værdig afløser til D300.

D500 Micro Site.

Her følger mere guf for øjet:









0