Makro med Coolpix A



Hvilket Nikon kamera er mest velegnet til at tage med på ferie, hvis du er seriøs omkring fotografering, og ønsker at kunne fotografere i RAW? 

Hvis vi ser bort fra prisen, så falder mit valg helt klart på Nikon Coolpix A.  Dette kamera har helt ufortjent ikke fået den popularitet som det fortjener. OK - prisen var meget høj i starten - på samme niveau som et avanceret spejlreflekskamera, og det afholdte de fleste for at købe Coolpix A som det primære kamera. Flere af os amatørfotografer - men også flere professionelle fotografer - med tungt DSLR udstyr - hoppede på Coolpix A, og har ikke set tilbage siden.

Det første foto viser mit Coolpix A med påmonteret modlysblænde og optisk søger. Det ligner jo næsten et klassisk rangefinder kamera :-) Jeg tror Coolpix A har potentialet til at blive en Nikon klassikere som årene går.

Hvad retfærdigør denne begejstring? Ganske simpelt fremragende billedkvalitet, god ergonomi, APS-C sensor uden AA-filter og et suverænt 28mm f/2.8 fast objektiv. Jeg har skrevet flere artikler her p nikonnyt.dk omkring Coolpix A. I denne artikel vil jeg tale om "makro" funktionen. Følgende foto er taget med Coolpix A i "tæt på" status. Billedet er efterbehandlet i kameraet, hvor RAW-billeder kan redigeres og gemmes i JPEG. Læg mærke til skarpheden i blomsten center.


Coolpix A bærer "DX" symbolet, hvilket indikerer, at sensoren er af samme størrelse som i DX-kamera. Her er der tale om 16MP sensoren fra D7000 - men uden AA-filter, hvilket betyder, at Coolpix A producerer skarpere billeder end D7000!

Ofte har kompaktkameraer faktisk et udemærket objektiv monteret, men små sensorer, der ikke lever op til objektivets evne til at levere informationer på pixelniveau. Her byder Coolpix A p den perfekte match med en DX-sensor uden AA-filter og det suveræne 28mm f/2.8 objektiv.

Teknisk set kan Coolpix A ikke fotografere i 1:1 makro tilstand, hvorfor jeg kalder det en "tæt på" tilstand ;-) Hvis du virkelig vil dyrke makrofotografering, så er der ingen vej uden om at DSLR-kamera.

Men Coolpix er et alsidigt kamera, hvor objektivet p 28mm både er velegnet til landskaber og de små motiver.

En anden klar fordel ved Coolpix A er den relative store manuelle fokusring. Det er nemt at skifte mellem MF for manual fokus, AF for autofokus og "Tæt på" vist i form af et blomster ikon. Kontakten herfor finde på siden af kameraet.


Når "tæt på" tilstanden vælges, så fremkommer der en afstandsindikator i højre side af skærmen bag på kameraet. Her kan du ved at dreje på fokusringen ændre fokus fra uendeligt til 10 cm.


Hvis du er i AF-tilstand så er den tætteste fokusafstand 30 cm, men hvis du drejer på fokusringen, så fremkommer denne afstandsindikator igen, og du kan fokusere ned til 10 cm. Hvis du vælger MF-tilstand, så vises afstandsindikatoren permanent på skærmen.

Prøv lige at studere detalje graden i fotoet af blomsten. Det er bare flot, og billedet har ikke været omkring Lightroom, Photoshop eller andet program. Billedkvalitet og de gode naturtro farver er alt sammen leveret af Coolpix A "on the spot".

Jeg håber faktisk på, at Nikon laver en god kampagne på Coolpix A, hvor prisen kommer ned omkring 3.000 kr. for så bør rigtig mange Nikon fotografer tage dette kamera til sig som deres faste rejsekamera.

God sommer :-)
0