Er 50 MP bare for meget?


Nikon har i flere år siddet øverst på sensor MegaPixel (MP) tronen med D800/D810. Dette har sikkert været en torn i øjet på Canon. Og nu har Canon lanceret EOS 5DS med en 50 MP sensor.

Det rejser jo spørgsmålet om, hvorvidt vi i det hele taget har brug for alle disse MP - og med "vi" mener jeg os glad fotoamatører.

Svaret er et rungende "Nej". Det har vi ikke. Hvis vi ser bort fra professionelle landskabs-, portræt- og studiofotografer, så har ingen brug for 50 MP. Jeg vil endda argumentere, at vi ikke har brug for 36 MP. Lad mig uddybe dette.

Tænk på dit motivvalg og workflow. Visse motiver er velegnet til høj MP opløsning (en skov), andre er ikke (skyer).



Hvilket objektiv anvender du? Mange standard objektiver kan slet ikke matche en sensor med +24 MP opløsning, og fotograferer du altid på objektivets mest optimale blænde (typisk f/8)?
Hvordan fotograferer du? Anvender du et stort tungt stabilt stativ til alle billedeoptagelser, hvor du ligeledes anvender trådet fjernudløser og mirror-up funktionalitet for at minimere rystelser?
Hvor viser du dine billeder? På skærmen - selv den bedste 4K skærm kan kun vise 14 MP! Det er udelukkende hvis du printer i ultra høj kvalitet, at du udnytter de ekstra MP, som en 36 MP eller 50 MP sensor giver. Hvis du beskærer dine billeder meget, så kan det være en idé at have mange MP at arbejde med. Og jeg kan fortsætte med at anfører argumenter for, at 16-24 MP er mere end tilstrækkelig for 95% af alle fotografer.

Hvorfor lancerer Nikon og Canon så full frame kameraer med henholdsvis 36 MP og 50 MP sensor? Der ER fotografer - både professionelle og amatører - der forstår at udnytte disse kameraer, og som har tilpasset hele deres workflow til dette. Dette er dog ikke et volumen markedet. Så Nikon og Canon satser også på, at mange andre køber disse kameraer, fordi de tror, at de på den måde vil tage bedre billeder. Det kommer ikke til at ske! Hvis fotografen i forvejen taget dårlige billeder med et 12 MP kamera, så vil et 36 MP kamera ikke gøre nogen forskel.

Det er langt mere oplagt at sætte sig ned og gennemtænke følgende:

  1. Hvilken disciplin vil jeg mestre (landskab, makro, portræt, astro etc.)?
  2. Hvor ønsker jeg at vise mine billeder (skærm, web, fotobog, plakat, udstilling, bill board etc.)?
  3. Hvilke generelle krav stilles til denne type billeder (filtype, lys type, eksponering, sted, tidspunkt etc.)?
  4. Hvilket udstyr skal jeg investere i for at optimere billedeoptagelsen og sikrer god billedkvalitet (kamera, objektiv, stativ, flash, hukommelseskort, filtre, udløsere etc.)?
  5. Hvordan skal mit kamera indstilles?
  6. Hvilke tips giver de bedste fotografer indenfor dette område?
Når du er færdig med denne liste, så vil du opdage, at kravet til antal MP ofte ikke er specielt højt! 

Jeg har selv produceret gode billeder til print i A3 format med mit D300 - 12 MP kamera. Er mine billeder blevet bedre efter jag har fået et D800 - 36 MP kamera. Nej - det er de ikke - jeg er langt fra færdig med at lære at bruge mit D800, og jeg arbejder fortsat på ovenstående liste med udgangspunkt i mine interesser som er:
0