Nikon D750 - indbygget flash kompensation

1/60 sek ved f/5.6, 70mm, ISO 1600, Spot, A

Vejret har bare ikke været med mig, så det har ikke været muligt at teste D750 sådan rigtig. Det er min målsætning, at lave en sammenligning mellem D800 og D750! En sådan sammenligning er måske ikke helt fair, me mange af mine læsere/kunder spørger om råd, idet begge kameraer kan erhverves til 17.000 kr.

Vi besøgte nogle venner i går, og der havde jeg D750 med monteret med AF-S 24-70mm f/2.8G. Nu skulle ISO-evnerne testes. Og for at gøre det endnu vanskeligere, så anvendte jeg kun den indbyggede flash. Her slog det mig, at rigtig mange faktisk ikke ved, at det er muligt at reducere styrken på den indbyggede flash, så man undgår de hårde ikke flatterende lys, når flashen er på standard indstilling. Og med standard indstilling mener jeg værdien "0". For du kan faktisk også skrue op for flashstyrken i den indbyggede flash. Hvornår bruger man så denne egenskab?


Jeg er ikke bange for at anvende den indbyggede flash til personfotografering, men reducerer altid flashstyrken til f.eks. -1.0 eller -1.3. Dette gør du ved at trykke på det lille flash symbol på venstre side af kameraet tæt på den indbyggede flash. Så popper den indbyggede flash op. Hold herefter samme knap inde og der fremkommer en "0" værdi på en af skærmene (afhængig af dit kamera) hvorefter det er muligt at reducere eller øge flash styrken (fortsæt med at holde knappen inde og find ud af hvordan du ændre værdien - ofte via det sekundære eller primære kommandohjul).

Often kan du ikke øge værdien mere end til +1.0, men reducere den til -3.0. Det er netop fordi du oftes får brug for at kunne finindstille en reducering af flashstyrken. Hvis du sætter en diffuser eller anden form for reflekterende enhed foran den indbyggede flash, er det ofte nødvendigt at øge flashstyrken til +1.0.

På ovenstående billed af Morten har jeg indstillet flashstyrken til -1.0, hvilket lige netop giver et pænt jævnt lys. Den valgte lukkehastighed sikrer mig, at der også kommer eksisterende lys i spil. Billedet er skudt i RAW, men da jeg endnu ikke kan læse D750 NEF filer med Lightroom eller Photoshop, så har jeg behandlet RAW filen i kameraet og gemt i JPG. Faktisk et meget godt resultat. Prøv lige at se hvor godt ISO 1600 er håndteret. Her er jeg ikke i tvivl om, at D750 slår D800.

Men som sagt, så kommer der en sammenligning mellem D750 og D800 snarest.
0