Uha - jeg glæder mig - test af Sigma 50mm f/1.4 DG ART


Så kom det endeligt. Et af de mest omtalte objektiver i 2014 sidder nu på mit D800. Sigma's drøm af et 50mm f/1.4 fast objektiv.

Flere anmeldelser roser Sigma 50mm f/1.4G ART objektivet til skyerne, og sammenligner det med Zeiss Otus 1.4/55. Læs bl.a denne anmeldelse hos dpreview og denne hos DxO Lab.

Hos photodanica.com har vi et særligt godt samarbejde med Sigma importøren i Danmark, hvorfor vi får fingrene i disse lækre objektiver som nogen af de første. Vi var så heldige at få Nikon versionen, så derfor er Nikonnyt.dk en af de første til at anmelde dette objektiv i Danmark.

Markedsprisen er 5.695, hvilket er et fund for dette objektiv. Da jeg pakkede det ud fik jeg kuldegysning. Byggekvaliteten er bare så "tysk" at jeg fik løst til at råbe "Vorsprung Durch Technik". Sigma ART objektiverne bygges i Japan, og det kan ses og mærkes.

Objektiv udstråler høj optisk kvalitet, og den optiske konstruktion består da også af 13 elementer i 8 grupper. Det er udstyret med SLD-glas (Special Low Dispersion) og Super Multi Layer coating. Dette sikrer, at objektivet er optimeret til anvendelse på de spejlreflekskameraer med sensor med høj opløsning og uden AA-filter (Anti Aliasing).

Det er tungt - hele 815 gram. Vi taler altså om et 50mm objektiv. Mega gods.

Specifikationerne er:
  • Objektivkonstruktion: 13 elementer i 8 grupper 
  • Mindste blænde: f/16 
  • Filter størrelse: ø77mm 
  • Synsvinkel: 46,8 ° 
  • Mindste fokuseringsafstand: 40 cm 
  • Mål (diameter x længde): ø85.4 mm x 99.9 mm 
  • Antal blænde lameller: 9 (afrundede)
  • Maksimal forstørrelse: 1:5.6 
  • Vægt: 815 gram
Jeg glæder mig til at teste objektivet i de næste par dage, og I kan se frem til masser af billeder samt flere kommentarer til hvordan dette objektiv er at arbejde med.
0