Crop faktor 5:4

5:4 beskæring / 6144 x 4912 / 30.2MP

Vanens magt er stor. Her til morgen sad jeg og rodede i menuen på mit D800 (lørdag morgen, kaffe og et D800 - uhmmmm), og faldt over menupunktet "Billedområde" (Kamera ikon menu-sektionen).

Vælger du dette menupunkt fremkommer følgende to valgmuligheder:


  • Automatisk DX-beskæring: Denne har jeg sat til "OFF"
  • Vælg billedområde: 


Går du et niveau dybere på "Vælg billedområde", så får du følgende 4 muligheder:


  1. FX (36 x 24) 1.0x
  2. 1.2x (30 x 20) 1.2x
  3. DX (24 x 16) 1.5x
  4. 5:4 (30 x 24)


Som udgangspunkt er kameraet (alle) indstillet til 3:2 formatet, og dette format passer godt til horisontale motiver (landskaber etc.) da billederne tager sig godt ud på de bredformat skærme de oftest fremvises på. Men formatet er ikke specielt velegnet til f.eks. portrætter, hvor du har roteret kameraet 90 grader for at skyde i høj format, idet billedet presses på lange side, når billedet skal tilpasses fremvisningsskærmen. Men det gælder nu ikke kun portrætter. Her kommer 5:4 formatet "ind i billedet".

Det er langt fra alle kameraer der har denne 5:4 beskræringsfaktor. Det kun Nikon's professionelle kameraer (D3, D800 og D4) der har denne funktion, og i D3/D3S/D4 betyder anvendelse af 5:4 formatet at filstørrelsen reduceres til et kritisk lavt niveau. Men på D3X/D800 er der fortsat pixels at arbejde med. Det er dog reelt kun D800/D800E, der fortsat leverer en filstørrelse (6144 x 4912 - ca 30MP) i 5:4 formatet, der kan arbejdes videre på. Nu taler jeg ud fra et rent kommercielt / professionelt synspunkt, fordi selvfølgelig kan en 5:4 fil fra et D3/D4 forsat anvendes til meget "on-screen" fremvisning og print i almindelige papirstørrelser, selvom størrelsen er reduceret til ca. 10-13 MP.
Vi beskærer jo ofte vores billeder i billedredigeringsprogrammet uden at tænke videre over hvor mange pixels der fjernes, fordi billeder for det meste fremvises på en skærm og ikke på print. Men skal du printe en fil, så betyder det noget hvor mange pixels billedet indholder i relation til den valgte papirstørrelse.

For at illustrere effekten har jeg fotograferet en fuglekasse på min nabo's garage. Det første billedet til den artikel er taget i 5:4 formatet. Her er billedet i "normal" 3:2 format:

3:2 beskæring / 7360 x 3912 / 36.1 MP

Så er det en personlig smag hvilket format man foretrækker. Men det væsentlig er, at du har mulighed for at producere en mindre filstørrelse, når motivet lægger op til det, så beskæringen ikke foregår i post redigeringen, men i kameraet.

Hvor ville det være godt, hvis vi også kunne vælge 1:1, 4:3 eller 16:9 formatet i kameraet.

Forøvrigt er 1.2x beskæringen velegnet, hvis dit objektiv bevirker bevirker reduceret skarphed og synlige optiske svagheder i hjørnerne af billedet.

Her kan du se effekte på filstørrelsen af de forskellige beskæringsmetoder:


0