Nikon 1 V3 lanceret sammen nye 1 Nikkor objektiver


Nikon 1 V3 er her vist med den elektroniske søger (EVF) DF-N1000 og håndgreb GR-N1010.

Nikon er fast besluttet på, at udvikle den spejlløse systemkamera platform Nikon 1 - nu med den seneste lancering af topmodellen V3.

V3 er helt nydesignet i forhold til V2 - især fordi den elektroniske søger (EVF) nu ikke er en fast del af kameraet, men kan tilkøbes som ekstraudstyr. Det giver V3 et mere "Range Finder" look fremfor et DSLR-look, hvilke er meget mere i tråd med hvad markedet efterspørger.

Jeg synes designet er meget vellykket - især med den eksterne EVF og det ekstra håndgreb monteret,s om vist på det første billed.


Et kritik punkt har været, at Nikon1 systemet manglede knapper på kameraet, så meget anvendte funktioner hurtigt kunne aktiveres. Før skulle man fjerne kameraet fra øjet og bruge tid på at ændre indstillinger via menuen på skærmen. Dette er nu løst ved at Nikon 1 V3 er udstyret med 2 Fn-knapper - Fn1 findes på bagsiden og Fn2 ved det primære kommandohjul. Hvis du tilkøber det eksterne håndgreb, så får du en 3. Fn-knap. Perfekt!


V3 er ikke udstyret med en standard hot-shoe, hvor man typisk montere en ekstern flash. I anvendes en speciel Nikon-port, hvor det er muligt at tilslutte en flash (SB-N7, en LED-lampe (LD-100), en ekstern mikrofon (ME-1 (via adapter til multi-tilbehørsport AS-N1000)), en EVF (DF-N1000) og en GPS-enhed (GP-N100).

V3 har indbygget flash med et ledetal på 5 meter ved ISO 100.
V3 anvender microSD kort og  ikke de mere traditional SD kort.

Der er fordele og ulemper ved både spejlrefleks og spejlløse systemer, men fordelene ved hvert system begynder at træde i karakter og dermed gøre det lettere at vælge platform.

Lad os dykke direkte ned i fordelene ved det spejlløse system - Nikon 1 V3.

  • V3 er udstyret med et hybrid AF-system på 171 autofokuspunkter, hvoraf de 105 er fasedetekteringspunkter, som er specielt velegnet til at fokusere på motiver i bevægelse.
  • Hurtig optagehastighed i kontinuerlig RAW-format - op til 20 billeder i sekundet
  • Elektronisk VR (Vibrationsreduktion)

Det hybride autofokus system dækker over to AF-metoder, diet V3 både anvender kontrast og case-detektion. Der er 171 kontrast-detektions AF-punkter og 105 fase-detektions AF-punkter. De 171 AF-punkter dækker næsten hele billedområdet, hvilket betyder, at kameraet er lynhurtig til at opnå fokus næsten uanset hvor i billedområdet der er bevægelse.

Desuden er de mere traditionelle specifikationer også imponerende:

  • CMOS-sensor på 18.4 MP (CX-format på 1") uden AA-filter
  • ISO-område på 160-12.800
  • Expeed 4 billedprocessor
  • HD-video ved 1080/60p

V3 byder også på nye designmæssige egenskaber i forhold til forgængerne:

  • En berøringsfølsom vippeskærm
  • Indbygget Wi-Fi funktion

Som ved alle Nikon 1-kameraer kan man optage stillbilleder i høj opløsning under videooptagelsen ved blot at trykke på udløserknappen eller anvende Automatisk billedfangst.

Vejledende udsalgspris for Nikon 1 V3 er 6.995 kr. og salgsstart er den 17. april 2014.

Nikon 1 V3 lanceres i 3 version:
  • Hus
  • Kit med 1 Nikkor 10-30mm objektiv
  • Kit med 1 Nikkor 10-30mm objektiv, EVF og håndgreb
Sideløbende med Nikon 1 V3 lanceres der også et nyt 1 NIKKOR-superteleobjektiv og det meget kompakte standardobjektiv med motorzoom, der giver Nikon 1-fotografer mulighed for at udleve deres kreativitet i enhver situation.

Vejledende udsalgspriser for 1 NIKKOR VR 10-30mm f/3.5-5.6 PD-ZOOM er 2.495 kr. og salgsstart er den 17. april 2014.


Vejledende udsalgspriser for 1 NIKKOR VR 70-300mm f/4.5-5.6 er 8.395 kr. og salgsstart er den 17. april 2014.

Det bliver spændende at teste Nikon 1 V3. Jeg synes, at Nikon 1 systemet nu er et reelt alternativ til mange andre spejlløse systemkameraer - og på flere punkter overgår konkurrenterne. Dog kan den høje markedspris være en hæmmende faktor for salget. 
0