Nikon Digital Fusion



Det er nu bekræftet, at Nikon's kommende retro DSLR får navnet "Digital Fusion" - forkortet til "Df", og at designet vil minde om Nikon FM2 (og ikke Nikon F3), men med en større Penta prisme (som hos F3). Lanceringen vil ske den 5. november, og samtidig med Nikon Df introduceres et nyt Nikkor 50mm f/1.8G objektiv, der designmæssigt passer til det nye kamera.

Som hos de klassiske Nikon SLR kameraer, kan Nikon Df leveres i Sort eller Sølv/Sort. I min egen samling af Nikon SLR kameraer dominerer de sorte udgaver, men nu da alle DSLR er sort, så vil jeg nok vælge Sølv/Sort udgaven af Nikon Df!

Som noget nyt, så forlyder det, at Nikon Df understøtter alle Nikon objektiver - også objektiver produceret før 1977, hvor Nikon introducerede AI-teknologien ("Automatic Maximum Aperture Indexing"). Dette er rimelig imponerende, og bliver spændende at prøve af i praksis. Mon ikke dette vil påvirke salget af ældre Nikon objektiver på eBay etc.!?

Nikon Df specifikationerne er fortsat behæftet med usikkerhed, men her er den foreløbige liste:
  • Nikon F-fatning 
  • Pentaprism søger 
  • 16.2 MP 36x23,9 FX sensor 
  • AF system med 39-punkter 
  • Ingen video optagelse 
  • Formatvalg: 1:1, 3:2 og 16:9 
  • 1 SD kort plads 
  • 2016-pixel RGB billed sensor 
  • "Matskive" med 9-celler 
  • 3D color matrix metering II 
  • Standard ISO-område: 100-12,800 (nedre = ISO 50 / øvre = ISO 102.400) 
  • 5.5 fps med op til 100 skud (JPG/NEF?) 
  • 3.2" LCD skærm 
  • Expeed 3 
  • EN-EL14 batteri 
  • Størrelse: 143.5 x 110 x 66.5 mm 
  • Vægt: 765 gram
0