Tamron 24-70mm f/2.8 mod Nikon 24-70mm f/2.8


Når man har købt et full frame FX spejlreflekskamera, så er der ingen vej udenom et 24-70mm f/2.8 objektiv. Det er et drømme par, og du vil hurtigt opdage, at 80% af dine billeder skydes med denne kombination.
Jeg elsker mit AF-S 24-70mm f/2.8G ED IF SWM objektiv, hvor ED står for "Extra-low Dispersion" (øger skarphed og minimerer CA), IF står for "Internal Focus" og SWM står for "Silent Wave Motor". Det er min arbejdshest, og den optiske kvalitet er bare god over hele zoom og blænde spektret. Se det var min subjektive mening, men hvad om jeg også undersøgte dette fra en mere objektiv vinkel!?

Derfor har jeg i gang med at test Tamron SP 24-70mm f/2.8 Di VC USD, hvor SP står for "Super Performance", VC står for "Vibration Control" og USD for "Ultra Silent Drive". På det første foto har jeg monteret Tamron objektivet på et D600 - en meget smuk og harmonisk kombination.

Lad os se lidt på specifikationerne:




Det første der springer i øjnene er antallet af elementer i konstruktionen. Tamron har 17 elementer i 12 grupper mod Nikon's 15 elementer i 11 grupper. Herefter er det den fysiske størrelse. Tamron objektivet er kortere og bredere (og anvender en filterstørrelse på 82mm), hvor Nikon objektivet er længere og smaller samt en smule tungere.


Begge objektiver har IF (Intern Fokus) og forlænges en anelse, når der zoomes fra 24mm til 70mm, som dette billed viser. Forlængelsen er størst hos Tamron pga. den valgte konstruktion.

Byggekvaliteten er i top hos begge objektiver. Fokusringen på Tamron er for smal efter min smag. Den er dobbelt så bred på Nikon. Dreje-friktionen er mindre på Nikon. Placeringen er også omvendt, idet fokusringen på Tamron sidder tættest på kamerahuset, hvor den på Nikon sidder tættest på objektivets front (det omvendte gør sig så gældende for zoom-ringen). Zoom-ringen er omtrendt lige stor på begge objektiver. Igen er dreje-frigtionen mindre på Nikon. 


Nærgrænsen er den samme, men det maksimale forstørrelsesforhold er 1:5 på Tamron mod 1:3.7 hos Nikon. Det betyder, at motivet på sensoren er i størrelsesforholdet 1:5 henholdsvis 1:3.7 i forhold til motivets faktiske størrelse ved den nærmeste fokusafstand. Det er derfor man siger, at makro objektiver har et maksimalt størrelsesforhold på 1:1 - motivet på sensoren har sammen størrelse som det faktiske motiv.

En anden markant forskel er, at Tamron objektivet er udstyret med Vibration Reduction teknologi, hvor Nikon objektivet ikke har VR.

Jeg skal ikke gøre mig klog på forskellen i antallet at glas elementer, og hvordan de er grupperet, men når vi sammenligner nogle testbilleder, så er der optiske forskelle, som skal fremhæves - især den relative store forskel i hvor hurtigt dybdeskarpheden aftager ved samme brændvidde og blænde!

Jeg har testet begge objektiver under hvad jeg vil betegne som normale forhold. Objektivet er monteret på et D600, og jeg står det samme sted, håndholder kameraet og fotograferer det samme motiv over en kort periode. Jeg benytter ikke stativ, og lysforholdene kan ændre sig en smule. Ingen af de efterfølgende testbilleder er efterbehandlet på nogen måder overhovedet - det er SOOC - Straight Out Of Camera. Jeg har valgt at fokusere på brændvidden 24mm på tre brændvidder - f/2.8, f/8.0 og f/20, da det er i yderpunkterne vi kan afsløre eventuelle svagheder. Der er også nogle test billeder fra 70mm på blænde f/3.2.

D600, Nikon 24-70mm f/2.8, 24mm, 1/2000 sek, ISO 100

D600, Tamron 24-70mm f/2.8, 24mm, 1/2000 sek, ISO 100

Ved første øjekast er der ikke noget der springer i øjnene - det skulle da være, at Nikon har en anelse mere vignet i hjørnerne - men det er marginalt. Lad os se på et center udsnit.

D600, Nikon 24-70mm f/2.8, 24mm, 1/2000 sek, ISO 100

D600, Tamron 24-70mm f/2.8, 24mm, 1/2000 sek, ISO 100

Heller ikke her kan jeg se den store forskel. Lad os prøve at gå ekstremt tæt på med en 200% forstørrelse - Nikon til venstre / Tamron til højre - kan du se forskel?


OK - lad os prøve at tage et udsnit fra venstre side, hvor vi kan ane en bil med nummerplade.

 
Hovsa - her er der markant forskel på skarpheden. Se på nummerpladen - Nikon objektivet gør det klart bedre. Lukkehastigheden er 1/2000 sekund, så selv en eventuel påvirkning fra min rystende hånd er elimineret. Dette er ved blænde f/2.8.

Lad os se på en anden markant effekt - nemlig forskel i dybdeskarpheden:

D600, Nikon 24-70mm f/2.8, 24mm, 1/2000 sek, ISO 100

D600, Tamron 24-70mm f/2.8, 24mm, 1/2000 sek, ISO 100

Husk på, at der er fokus på den lille figur, der ikke kan ses på dette udsnit. Det er tydeligt, at Nikon objektivet har en smallere dybdeskarphed end hos Tamron. Se blot på muren i baggrunden. Den er pænt sløret hos Nikon, men er delvis skarp hos Tamron. Igen skyder jeg på blænde f/2.8, så jeg ønsker en smal dybdeskarphed.

Ser vi på CA (Cromatic Aberation), så er der også en lille kvalitetsforskel, idet Nikon (til venstre) næsten ikke viser CA, hvor Tamron (til højre) har en tydelig lilla CA. Udsnittet er fra øverste højre hjørne.


Lad os se hvordan alt dette ser ud ved en blænde på f/8.0:

D600, Nikon 24-70mm f/8.0, 24mm, 1/250 sek, ISO 100

D600, Tamron 24-70mm f/8.0, 24mm, 1/250 sek, ISO 100

Der er ingen vignet i hjørnerne mere. Der er en anelse mere kontrast i Tamron billedet, men det skyldes lysforholdene. Igen kan vi ane, at Nikon objektivet har en smallere dybdeskarphed.


D600, Nikon 24-70mm f/8.0, 24mm, 1/250 sek, ISO 100

D600, Tamron 24-70mm f/8.0, 24mm, 1/250 sek, ISO 100

Et endnu tættere udsnit afslørede heller ikke nogen nævneværdig forskel. Hvad med kantskarphed?


Det ses tydeligt, at Tamron objektivet nu er næsten lige så skarp som Nikon objektivet. Hvad med dybdeskarpheden - er der fortsat forskel ?



Dybdeskarpheden er nogenluden identisk ved 24mm og blænde f/8.0. Igen skal det pointeres, at fokuspunktet er den lille figur til venstre for stolene og udenfor billedet. Dette er blot et udsnit.

Lad os se hvor det tager sig ud ved f/22.

D600, Nikon 24-70mm f/20, 24mm, 1/40 sek, ISO 100

D600, Tamron 24-70mm f/20, 24mm, 1/40 sek, ISO 100

Bemærk, at lukkehastigheden nu er ned på 1/40 sekund. Her bør vi forvente, at Tamron med indbygget VR kan stå distancen. Lad os se på et udsnit fra center af billedet:

D600, Nikon 24-70mm f/20, 24mm, 1/40 sek, ISO 100

D600, Tamron 24-70mm f/20, 24mm, 1/40 sek, ISO 100

En endnu tættere udsnit sammenlignet på skærmen viser ikke nogen forskel i skarphed. Det er derfor bemærkelsesværdig, at Nikon objektivet klarer sig godt uden VR!



D600, Nikon 24-70mm f/3.2, 70mm, 1/1250 sek, ISO 100

Udsnit fra billedcenteret. Meget skarpt

Udsnit fra øverste billedkant - fortsat skarpt

D600, Tamron 24-70mm f/3.2, 70mm, 1/1250 sek, ISO 100

Udsnit fra billedcenter. Meget skarpt

Udsnit fra øverste billedkant - fortsat skarpt

Hos photodanica.com koster et Nikon AF-S 24-70mm f/2.8G IF 11.650 kr. og et Tamron SP 24-70mm f/2.8 Di VC USD koster kr. 6.595 - en prisforskel på 5.055 kr! Det er ikke småpenge, og derfor kan det være en nem beslutning hvilket objektiv man vælger.

Men som min korte og ikke speciel videnskablige test viser, så er der kvalitetsforskelle mellem objektiverne, og på 24mm er der ingen tvivl om, at Nikon leverer en bedre optisk kvalitet. Denne kvalitetsforskel skal være "oplevet" før den har betydning, og for mange vil den ikke betyde så meget. Men een af årsagerne til, at vi køber et 24-70mm f/2.8 er for at kunne skyde på 24mm ved f/2.8, og her gør Nikon objektivet det bare bedre - hvilket prisen også indikerer.

Her er et link til en mere videnskablig analyse af de to objektiver, hvor DxO Mark også har monteret dem på et Nikon D600. I denne test klarer Tamron objektivet sig faktisk lige så godt som Nikon objektivet. Min egen test er ikke så præcis, men dog mener jeg at have dokumenteret små forskelle på blænde f/2.8 ved 24mm brændvidde. Hos DxO Mark har de også målt skarpheden ved 24mm f/2.8 i kanten af billedet, og deres konklusion støtter min observation, men dog ikke med så kraftig et udsving som jeg dokumenterede. 

Men der er ingen tvivl om, at Tamron SP 24-70mm f/2.8 er et godt køb til prisen.

2