Nye kameraer fra Nikon til efteråret?

Hvad mon efteråret bringer af Nikon nyheder? Nikon lancerer traditionelt nye produkter i efteråret (september), som forhåbentlig kan være klar til julesalget.

Der kommer helt sikkert een eller flere DSLR lanceringer fra Nikon. Mange spekulerer på, om der kommer en Nikon D400 - en opgraderet DX i pro-hus med bedre/flere specifikationer end D7100. Jeg er uenig, idet D400 så ville kaniballisere D7100 salget. D

Sådan ser det nuværende DSLR sortiment ud:

DX:
Nikon D3200
Nikon D5200
Nikon D7100

FX:
Nikon D600
Nikon D800
Nikon D800E
Nikon D4

Desuden sælger de ældre modeller - D3100, D5100, D7000 og D3X fortsat, men det er absolut på sidste vers....

Så hvor skal Nikon sætte ind med nye lanceringer på DSLR-området?

Mit gæt er en opdatering af D600 (Nikon har netop sænket prisen), så en D600 uden Low Pass Filter samt andre mindre opdateringer er en klar mulighed.

Desuden kommer der en D4X, som afløser for D3X, med enten en sensor fra D800E eller en 24MP uden Low Pass filter.

En absolut "dark horse" kunne være en D500 - en neddroslet D600, idet Nikon har en prismæssig udfordring i prislejet mellem D7100 og D600. Der er ingen tvivl om at tendensen går i retning af full frame FX-kameraer, så det er et spørgsmål om at få dem ned i pris så det brede marked åbner sig. Og med muligheden for en opgraderet D600, så er en D500 til et pris punkt omkring 10.000 absolut en mulighed.

På objektivsiden bør vi også forvente nogle nye modeller på FX-siden, idet de nuværende modeller i Kongerækken (AF-S 14-24mm f/2.8, AF-S 24-70mm f/2.8 og AF-S 70-200mm f/2.8) og for dyre for mange D600 ejere. Derfor tror jeg på en ny vidvinkel og en ny standard zoom med enten variabel største blænde over zoom området eller fast blænde (f/4), som hos AF-S 70-200 f/4.
Nikon mister en del salg til andre objektivproducenter (f.eks. Tamron) når vi taler vidvinkel og standard zoom (se bl.a min sammenlignende test mellem Tamron 24-70mm f/2.8 og Nikon AF-S 24-70mm f/2.8, hvor en prisforskel på 5.000 kr. er markant for målgruppen).

Desuden tror jeg, at Nikon har noget oppe i ærmet, når vi tale om spejlløse range-finder modeller. Men det er blot en vild spekulation fra min side.

Men hvad mener I kære læser?
5