Nikon DK-21M - søgerforstørrelse


Nikon DK-21M er et specialprodukt, hvis funktion er at forstørre det du ser i søgeren med en faktor 1.17 - dvs. 17%. Og hvorfor er det så smart?

Hvis du interesserer dig for makrofotografering, kan DK-21M hjælpe med at gøre manuel fokus mere præcis - simpelthen fordi du ser motivet "tættere på" i søgeren.

Hvis du anvender objektiver uden fokusmotor, så kan DK-21M ligeledes hjælpe med at gøre din manuelle fokus mere præcis. 

Jeg anvender det f.eks på mit D300 og D3200 sammen med AF-S Micro Nikkor 60mm f/2.8G. 
På billedet er DK-21M monteret på mit D3200.

Nikon DK-21M fungerer sammen med D70, D70s, D100, D200, D300, D300S,D3000, D3100, D3200, D5000, D600, D7000, D7100 og D90. 
Prisen er 225 kr. så her er tale om et praktisk tilbehør til få penge.
0