Hvordan opnår jeg en sløret baggrund?

Nikon D300, AF-S 35mm f/1.8, 1/500 sek ved f/1.8, ISO 400, 0EV

Jeg fik et spørgsmål under "D3100 test" tråden, som jeg ofte får stillet. Det Olivia der gerne vil opnå en sløret ude af fokus baggrunden, når hun fotograferer mennesker. Hun har et D3100 med standard objektivet. Hendes budget er mellem 1.000 - 1.500 kr.

Her er mit råd til Olivia (i en udvidet version):

Hvis du ønsker at sløre baggrunden, så skal du anvende en lille dybdeskarphed, og det får du på høje blænder (små f/-værdier) og muligheden for at zoome ind på modellen og på den måde adskille modellen fra baggrunden. Så hvis du havde en AF-S 70-200mm f/2.8, så ville du virkelig kunne sløre baggrunden. Men dette objektiv er meget dyrt.
Du kan også sløre baggrunden med et billigere zoom-objektiv med et mindre blænde tal - f.eks AF-S 50-300mm f/4.5-5.6. På 300mm ville du så arbejde med en maksimal blænde på f/5.6, hvilket resulterer i en mellem dybdeskarphed. Men hvis du placerer modellen et godt stykke fra baggrunden (f.eks en træ/mur/væg etc.) og så zoome ind på modellen, så vil du fortsat opnå en sløret baggrund, idet du nu har indarbejdet en tilstrækkelig stor afstand til baggrunden til at baggrunden kommer ud af fokus. Dette kræver et zoom objektiv med et stort zoom område, og de er dyrere end dit prispunkt.
Så jeg vil faktisk råde dig til at gå efter et objektiv med fast brændvidde og en meget stor blænde på f/1.8. Her har du mulighed for at arbejde med en meget lille dybdeskarphed og dermed sløre baggrunden hurtigt. Og da du har et D3100, vil jeg anbefale at du køber et AF-S 35mm f/1.8. Fotoet af min datter er taget med et D300 (DX-kamera som dit D3100) og med AF-S 35mm f/1.8.
0