Nikon D7100 lanceret

Nikon har netop lanceret Nikon D7100. I aften vil jeg skrive et indlæg om dette nye kamera, men i første omgang får I et billed samt den officielle pressemeddelse.

København, 21. februar 2013: Med lanceringen af det nye Nikon D7100 med 24,1 megapixel tilbyder Nikon nu kompakt ydelse, der giver entusiastfotografers billeder en ægte saltvandsindsprøjtning. Nikon D7100 vejer forholdsvis lidt, når man tager det ekstremt holdbare kamerahus samt alle funktionerne i betragtning. Det professionelle 51-punkt AF-system virkeliggør fotografens visioner med fantastiske resultater i form af stilbilleder med fine detaljer samt skarpe og klare videoer i fuld HD.

− Uanset om man fotograferer landskaber, natur eller vilde dyr eller er en ivrig opdagelsesrejsende, er det nye Nikon D7100 et oplagt valg. Kameraet tilbyder en række funktioner og finesser, der giver nye perspektiver til DX-formatet. Alt sammen indbygget i et holdbart og vandtæt kamerahus, så entusiastfotografer nu kan nyde ekstraordinær ydelse i et handy kamera, man kan have med overalt, siger Thomas Lorenzen, Advanced Product Specialist hos Nikon Danmark.

– Den overlegne billedkvalitet og fremragende ergonomi i Nikon D7100 gør kameraet til et værktøj, der befordrer den fotografiske stræben efter enestående billeder. Det er et DX-kamera, der møder enhver udfordring og er bygget til at give exceptionelle resultater, tilføjer han.

Avanceret ydelse sikrer sensationel billedkvalitet
Nikon D7100 tilbyder overlegen ydelse samt tager et stort skridt frem, når det kommer til billedkvalitet, takket være en inspirerende vifte af funktioner. Den kraftfulde CMOS-billedsensor i DX-format med 24,1 megapixel sikrer skarpt detaljerede billeder. Fordi der ikke anvendes et optisk lavpasfilter, udnytter sensoren alle megapixel optimalt, så opløsningen bliver imponerende høj. EXPEED 3 billedprocessoren sikrer hurtig kamerahastighed, levende farvegengivelse og forbedret støjreduktion.

Den høje ISO-følsomhed på 100–6.400, som kan udvides til 25.600, giver overlegne resultater selv i dårligt belyste eller mørke omgivelser samt skarpe billeder af motiver selv i høj fart. Kontinuerlig optagelse med høj hastighed foregår med op til 6 bps, så det er nemt at fastholde detaljerne ved hurtige bevægelser eller hurtigt skiftende ansigtsudtryk.

Professionelt 51-punkt autofokussystem
AF-systemet i Nikon D7100 byder på professionelle standarder ved at anvende samme algoritme som D4. Det anvender 51 fokuspunkter med 15 sensorer af krydstypen i midten, hvad der giver perfekt præcision og fastholdelse af motivet. På grund af den hurtigere AF-registrering opnås der hurtigt fokusering selv på et stort set sløret billede. Autofokus er mulig med en kombineret blændeværdi på f/8, hvad der muliggør anvendelse af flere kombinationer af objektiver og telekonvertere – nyt for kameraer i denne klasse. Fasedetekteret autofokus er mulig ved lysværdier ned til -2 EV, hvad der giver præcis fokus under selv de mørkeste forhold, endda måneskin.

Fasedetekteret autofokus under søgeroptagelse er blevet forbedret med hensyn til betjening, præcision og hastighed. Der er en vifte af AF-metoder fra Enkeltpunkts-AF til Dynamisk område-AF (med 9, 21 eller 51 punkter), 3D-tracking og Autovalg af AF-område.

Motivgenkendelsen udnytter den kraftige lysmålingssensor på 2.016 pixel ved at identificere motivets omgivelser med stor præcision inden optagelse og optimerer automatisk eksponering (AE), autofokus (AF) og automatisk hvidbalance (AWB) til endnu mere præcis styring. Synergien mellem Nikon D7100’s 51-punkts AF-system og dets 2.016 pixel RGB-sensor giver enestående ydelse, der klart stiller konkurrenterne i skyggen.

Nye horisonter for DX-format med 1,3x beskæring Beskæringsfunktionen på 1,3x tilbyder en række unikke muligheder, som øger mulighederne med DX-formatet. For det første giver den et større potentiale for eksisterende og nye objektiver ved at tilbyde en ekstra 1,3x telefotoeffekt. Med denne indstilling dækker 51 fokuspunkter et endnu større område af billedet helt ud til kanterne, hvilket fastholder motivet helt fantastisk. Funktionen åbner endda op for hurtigere billedoptagelse med op til 7 bps samt videooptagelse i fuld HD-opløsning med op til 50i/60i. Et almindeligt teleobjektiv på 300 mm får således en billedvinkel svarende til et teleobjektiv på 585 mm og med en opløsning på 15,2 megapixel. Tilsammen giver funktionerne mulighed for fotografering af vilde dyr samt dynamiske oplevelser på optimal måde.

Ekstrem holdbarhed i et kompakt kamerahus
Kamerahuset på Nikon D7100 er både kompakt, let og robust med sin opbygning i aluminium med overdel og bagside i magnesiumlegering. Kamerahuset er modstandsdygtigt overfor både fugt og støv, hvad der gør det til et robust, men alligevel handy kamera i sin klasse med en vægt på bare 675 g. Lukkermekanismen er desuden testet med 150.000 aktiveringer under krævende forhold. D7100 er et kamera, man kan stole på, selv under krævende forhold.

Ergonomisk og intuitivtNikon D7100 er ergonomisk udformet for at sikre et stabilt greb i en kompakt form og har en søger med ca. 100 % søgerdækning og 0,94x forstørrelse. Den højfølsomme LCD-monitor på 8 cm (3,2") med 1.229.000 punkter og bred betragtningsvinkel sikrer præcis billedkomposition. Der er desuden nye, brugervenlige funktioner lige ved fingerspidserne til søger, Live View og billedvisning. Den forbedrede ”i”-knap giver direkte adgang til ofte anvendte funktioner, og spotmåling af hvidbalancen kan hurtigt indstilles, når der optages i Live View. Med to hukommelseskortpladser øges fleksibiliteten ved optagelse og lagring af billeder: Man kan vælge automatisk skift til kort nr. 2, når det første er fyldt, eller tage stillbilleder på det ene og videoer på det andet.

Full HD-video med to videoformater
Med Nikon D7100s høje standarder for billedkvalitet og brugervenlighed, som også følges på videosiden, er det muligt at optage video i fuld HD (1.920 x 1.080) med billedhastigheder på op til 60i/50i i 1,3x-beskæringsindstilling og op til 30p/25p/24p i DX-format. En række kreative effekter som Selektiv farve kan aktiveres i realtid. Nikon D7100 har derudover indbygget stereomikrofon og er desuden kompatibel med en ekstern ME-1-mikrofon.

Klare billeder af motiver med høje kontraster Når der optages meget kontrastrige motiver, bevarer Aktiv D-Lighting (ADL) tydlige detaljer i højlys såvel som skygger, også selvom motivet bevæger sig. Med den afbalancerede udfyldningsflashindstilling justeres flashens udgangseffekt til et optimalt niveau. Til motiver med store forskelle i lysstyrken hjælper HDR-funktionen (High Dynamic Range) med at bevare detaljerne i såvel mørke som lyse områder på billedet ved at tage to på hinanden følgende billeder med forskellig eksponering og derefter på en intelligent måde kombinere dem til ét billede

Nem, trådløs deling af billeder
Med trådløs forbindelse via mobiladapter WU-1a (sælges separat) kan billeder fra Nikon D7100 overføres enkelt og trådløst til en smart-enhed fra enten AppleTM eller AndroidTM til nem deling på sociale medier eller andre websteder. Man kan også fjernstyre kameraet via en smart-enhed.

Inspirerende effekter i realtid
Effekt-indstillingen giver både stilbilleder og video et originalt præg med syv specialeffekter: Selektiv farve, Miniature, High og Low Key, Silhuet, Farveskitse og Nattesyn kan alle anvendes i realtid via Live View, så man kan se resultatet, mens man optager. Vælger man Selektiv farve, kan man fremhæve en enkelt farve eller op til tre farver på en sort-hvid baggrund. Indstilles programhjulet på Effekter, åbnes der en helt ny verden til billedskabelse. Der er desuden en række muligheder for at anvende effekter samt retouchere efter optagelsen.

Tilbehør til let fjernbetjening Nikon lancerer desuden WR-1, en ny trådløs sender-modtagerenhed, som yderligere udvider det nyligt opdaterede Nikon-sortiment af tilbehør til trådløs betjening. WR-1 har matrixdisplay og et væld af avancerede funktioner, som gør det muligt for brugeren at styre de fleste optagelsesindstillinger – fra enkel fjernbetjening til komplekse opsætninger med mange kameraer samt mulighed for at kontrollere og ændre kameraindstillingerne, når tilbehøret er monteret på Nikon D7100. Forskellige optagescenarier kan forprogrammeres, herunder samtidig optagelse, intervaloptagelse og brugerdefineret udløserforsinkelse. Et par WR-1 sender-modtagere, der fungerer via radiofrekvenser, så kommunikationen ikke blokeres, har en rækkevidde på op til 120 meter, som kan udvides yderligere ved hjælp af en kombination af flere WR-1 og/eller WR-R10’ere.

* Kompatibel med iOS™- og Android™-enheder. Denne funktion kræver, at der anvendes et særligt Wireless Mobile Utility-program, som kan hentes gratis fra Google Play™ og Apple App Store™. Android, Google, Google Play, YouTube og andre registrede varmærker tilhørende Google Inc.


Vigtige funktioner:

  • CMOS-sensor i DX-format med 24,1 megapixel uden optisk lavpasfilter: giver ekstrem billedskarphed til selv de fineste detaljer.
  • Billedprocessor EXPEED 3: hurtig billedbehandling, levende farvegengivelse og forbedret støjreduktion.
  • ISO-følsomhed på 100–6.400, kan øges til 25.600: exceptionel ydelse i svagt lys. Professionelt AF-system: anvender 51 fokuspunkter, hvoraf de 15 er af korstypen, for at sikre hurtig og præcis autofokus.
  • 6 bps kontinuerlig optagelse: for at sikre det bedste action billede.
  • 1,3x beskæringsfunktion, der udvider mulighederne i DX-formatet: med ekstra telefotoeffekt, hurtigere hastighed (op til 7 bps) og ekstra stor autofokusdækning.

RGB-lysmålingssensor på 2.016 pixel med motivgenkendelse: præcis lysmåling til nøjagtig eksponering, optimerer automatisk eksponering (AE), autofokus (AF) og automatisk hvidbalance (AWB) til overlegen præcision.

  • Fuld HD-video: 1080p op til 60i/50i og 30p/25p/24p
  • Højtydende søger: med ca. 100 % søgerdækning og en forstørrelse på ca. 0,94x.
  • Højopløsnings LCD-monitor: 8 cm (3,2") LCD med 1.229.000 punkter og bred betragtningsvinkel.
  • Forbløffende kompakt: kraftfulde funktioner i et kompakt kamerahus, som kun vejer 675 g.
  • Holdbart kamerahus med magnesiumlegering: forseglet, så det er støv, vejr-og dråbebestandigt.
  • Dobbelte SD-kortpladser: bliver et kort fyldt op, gemmes de følgende billeder på det andet kort. Det andet kan endda anvendes til sikkerhedskopiering eller til at optage RAW og JPEG separat.
  • Let tilgængelige, brugervenlige funktioner: forbedret ”i”-knap og spotmåling af hvidbalancen til hurtig og præcis indstilling af hvidbalancen i Live View.
  • Aktiv D-Lighting (ADL): bevarer detaljer og giver velafbalancerede billeder.
  • HDR (High Dynamic Range): kombinerer to billeder med et enkelt tryk på udløserknappen og giver detaljerede billeder af motiver med stor kontrast.
  • Effektindstilling: Gør det muligt at anvende de valgte effekter til både billeder og videoer i Live View.
  • Trådløs forbindelse, Wii*: kompatibel med mobiladapter WU-1a.
  • NIKKOR-objektiver: med de berømte NIKKOR-objektiver kan man udnytte kameraets 24,1 megapixel og 1,3x-beskæringsindstilling fuldt ud.
  • Fjernbetjening: kontroller enkelt kameraets vigtigste funktioner med WR-R10 (sælges separat), den nye, trådløse WR-1 sender-modtager og den trådløse WR-T10-sender.

Nikon D7100 sælges fra 21. marts til en vejledende pris på D7100 Hus kr. 9.595,- inkl. moms og D7100 kit m. 18-105mm 11.395,- inkl. moms

0