AF 80-400mm f/4.5-5.6D ED VR


Dette er et interessant objektiv af to årsager.

  1. En kompakt telezoom med et stort brændvidde område på 80-400mm (FX) og 120-600mm (DX)objektiv 
  2. Den optiske kvalitet er høj (ED glas), og lige nu sælges objektivet til en stærk pris

AF-S 80-400mm henvender sig primært til ejere af Nikon D600, D700, D800, D2, D3 og D4, der fotograferer i naturen og sport på stativ. Det er udstyret med VR og er kompakt, så det er muligt at tage det med i byen og fotografere håndholdt. Men da vægten er lidt under 1.4 kg, så er objektivet mere oplagt til montering på et stativ. Der medfølger metalring med fod til montering på stativ, så det er objektivet og ikke kameraet, der monteres på stativet. Tager man denne metalring af, så reduceres vægten med 0,2 kg.



VR (Vibrationsreduktion) virker godt og har to tilstande:


  1. Tilstand 1: Vibration reduceres når der trykkes på udløseren for fokus, og når udløseren trykkes helt. Dette bevirker at vibration også reduceres i søgeren, hvilket gør auto/manuel fokusering og korrekt komposition af motivet nemmere
  2. Tilstand 2: Vibration reduceres kun når udløseren trykkes helt.

Min erfaring med VR-teknilogien er, at den er tilpasset hver type objektiv og du skal som fotograf selv "skyde" dig ind på hvordan den virker for det specifikke objektiv. Du kan ikke blot regne med at VR altid fungerer, men at den fungerer i forskellig grad ved hvert billed. Hvis du har VR slået til og fotograferer på stativ, så virker det direkte negativt, idet VR-funktionen jo skal reducere rystelser, og hvis der ikke er nogen rystelser, så vil VR faktisk sløre billedet!

Objektivet har ikke indbygget fokusmotor og hvis dit Nikon kamera ikke har indbygget fokusmotor, skal fokus indstilles manuelt. Fokusringen er stor og sidder yderst på objektivet, hvilket gør manuel fokus hurtig. Jeg anvender faktisk ofte manuel fokus, idet jeg stoler meget på mit syn og evne til at fange korrekt fokus.
Dette objektiv har ry for at fokusere langsomt. Det er nu ikke min erfaring - men afhænger nok af hvilket motiv du vil fotografere. Fokus er spot on hver gang. Jeg kan godt forestille mig, at de af jer der interessere jer for urban fotografering (street photography), tiltales af den store brændvidde, gode optiske kvalitet, kompaktheden og største blænde på f/4.5 (80mm) og f/5.6 (400mm). 




Modlysblænden HB-24, der følger med, er en ordentlig krabat og er med til at gøre objektivet en del længere. Men det gør ikke noget efter min mening (det ser godt ud :-) ).

Der følger også en lækker objektivtaske med!

Lige nu har Nikon givet mulighed for at sælge dette objektiv til en stærkt reduceret pris. Så hos nikonphotoexpert.com kan du købe det til 8.995 kr. inkl. moms. Dette objektiv er alle pengene værd, og et godt alternativ til AF-S 70-200mm modellerne.

Læs bruger anmeldelser her.
5