Anmeldelse af Coolpix S01



For et stykke tiden havde jeg et blogindlæg omkring de danske fotoforhandlers evne til at konkurrere benhårdt på priser, med overskriften - "How low can you go?". Dette blog indlæg om Nikon Coolpix S01 - kunne meget vel have overskriften "How small can you get?".

I videon nævner jeg den indbyggede flash og siger fleres gange, at "den popper frem". Men det gør den altså ikke - flashen er indbygget i det kompakte hus :-) Og JA jeg ved det - min videolyssætning skal være bedre. Inden længe modtager jeg nogle smarte LED-lamper til videobelysning, og så skal i bare se løjer.

Her er et par "snapshots" jeg tog i går og i dag. Filstørrelsen er på 2.2Mb og indlæses hurtigt og automatisk i  Lightroom og andre billedredigeringsprogrammer. Nikon eget billedadministrationsprogram - Nikon ViewNX - er også meget velegnet til at organisere billederne fra Coolpix S01.


Min skønne hustru Vivi smiler til Coolpix S01. 
Generel god kvalitet fra flash. Ingen røde øjne og god jævn belysning af ansigtet.


Naturbilleder med små spring mellem kontrast indfanges fint.


Billeder med høj kontrast mellem hvid og sort giver kromatisk aberration (lille misfarvning) - se øverst venstre hjørne. Denne klassiske optiske fejl fjernes hurtigt i f.eks. Lightroom.




Tre billeder der illustrerer en eksponeringskorrektion på -1 og +1.

Vi skal huske på at Coolpix S01 er et ultra kompakt kamera med en CCD-sensor ikke større en 1/2.9". Dermed må vi ikke sammenligne billedkvaliteten med hvad et spejlreflekskamera med en 10 MP sensor kan præstere. Jeg er dog fortsat imponeret over billedkvaliteten i "snapshot" tilstand, hvor jeg bare skyder uden egentlig at tænke mere over kameraindstillinger, rystelser, lysforhold etc. Og det er jo på den måde, at Coolpix S01 skal anvendes. Tænd og skyd :-)

Med i kassen følger en håndledsrem, en oplader til stikkontakt samt et USB-kabel og danske brugervejledning, der for en gang skyld og kort og velskrevet.

Det bliver årets julegave. Hos nikonphotoexpert.com har vi allerede solgt 5 enheder på 2 dage - blot ved at vise den frem i vores omgangskreds.

Se Coolpix S01 hos nikonphotoexpert.com.





0