With a little help from - min flash diffuser

Jeg er en stor fan af de praktiske og billige flash diffuser - især de, som kan sidde foran den indbyggede flash på kameraet. De er nemme at have med, og gør virkelig noget godt ved det hårde direkte lys, som den indbyggede flash udsender.

Senest har jeg anvendt en diffuser fra Minova, som du her ser monteret på mit D800:


Og her er to billeder der viser forskellen på flash med og uden diffuser. Camilla sidder med ryggen mod de store vinduer i vores stue. Derfor har jeg behov for at oplyse hendes ansigt, der ellers ville blive meget mørkt på grund af den kraftige baggrundsbelysning.

På det første billed har jeg ikke monteret flash diffuseren. Resultatet er et relativt hårdt og lidt blåligt skær. Flashreflekserne på kinderne og ved toppen af næseroden er også tydelige. Typisk for den indbyggede flash. Resultatet er ikke dårligt, men skyldes også Nikon's gode TTL (Through The Lens) flash lys eksponering.


På næste billed er diffuseren monteret og flash lysstyrken er øget til +1. Resultatet er et varmere og en mere hudvenlig belysning. Hvis det ikke var fordi vi her skulle have en 1-1 sammenligning, så ville jeg have øget ISO'en til 200 og dermed givet eksponeringen en tand mere lys (men fortsat et varmt lys).


Begge billeder er importeret direkte fra kamera uden nogen form for efterbehandling. Dette er kun eet eksempel, men jeg synes det fint illustrerer hvorledes en lille diffuser, er med til at gøre flash lys mere blødt og varmt. 


0