Nikon D600 versus Nikon D300


Rigtig mange fotografer, der har skudt med Nikon D300 / D300s i 4-5 år, er i målgruppen for opgradering til Nikon D600.

I forlængelse af min videoanmeldelse af Nikon D600, har jeg fået et spørgsmål til den fysiske størrelsesforskel mellem Nikon D600 og Nikon D300.

Hvis vi ser på de af Nikon anførte mål, så er der ikke den store forskel:

Nikon D300 (B x H x D): 147 x 114 x 74 (mm) - vægt: 840 gram
Nikon D600 (B x H x D): 141 x 113 x 82 (mm) - vægt: 850 gram

D600 har en større pentaprisme, og måler derfor også mere i dybden end D300. Det er ikke så afgørende for håndteringen (men det ser bedre ud).

Grebet på D600 har en mere markeret fordybning til fingrene, dog er der mindre plads til fingrene, der ofte støder imod Fn knappen. Dette er også udtrykt i bredden af kameraet, hvor D600 er 6 mm kortere end D300. Ellers minder grebene meget om hinanden. Der er fin plads til tre fingre omkring grebet, så pegefingeren og tommeltotten kan betjene det primære og sekundære kommandohjul.
Top LCD-skærmen er også større på D300 end D600.

Højde forskellen er uden betydning. Vægten er den samme.

Både D300 og D600 er store spejlreflekskameraer, så personligt synes jeg ikke at forskellen i bredden er afgørende. At top LCD-skærmen på D300 er større skyldes, at opløsningen er mindre, da D300 har nogle år på bagen. Top LCD-skærmen på D800 har samme størrelse som på D600.
1