Undgå rystede billeder med "Eksponeringstrekanten"

I forlængelse af mit indlæg "Skarpe fotos - hver gang", er det oplagt at tale om "Eksponeringstrekanten".

Ofte har man ikke et stativ med sig, og må derfor tage billeder uden den form for støtte. Vi holder kameraet så stabilt som muligt i vores hænder, men alligevel er billedet ikke helt skarpt. Vi kan forsøge at støtte os op af noget stabilt - f.eks. en mur - men hvis det heller ikke er muligt, hvad skal man så gøre for at minimere risikoen for rystelser?

Rystede billeder er udelukkende en konsekvens af en for langsom lukkerhastighed i forhold til utilsigtede kamerabevægelser. For at modvirke dette kan vi gøre følgende:


  1. Anvende metoder til at øge lukkerhastigheden (kortere eksponeringstid)
  2. Anvende metoder til at reducere kamerabevægelser

Når man netop er startet med at fotografere, så tænker man ikke på vigtigheden af at arbejde med en hurtig lukkerhastighed eller anvende stativ. Kameraet sættes ofte i "Auto" og der skydes løs. Men ved at arbejde i "Auto" mister man også indflydelse på hvordan billedet bliver, og den glæde det er, at arbejde med kameraet og lære alle de finesser et moderne digital kamera byder på. 

Mange mega pixels og dyre objektiver har selvfølgelig indflydelse på billedkvalitet og skarphed, men en endnu større faktor er ens egen fotograferingsteknik.

Metode 1 og 2 er ikke enten eller. Begge metoder skal anvendes. En hurtig lukkerhastighed kan få en sportsudøver til at står skarpt på billedet, men hvis man kun forsøger at reducere kamerarystelser, så bliver sportsudøveren fortsat sløret. Nogen ryster mere på hånden end andre, og skal derfor være mere opmærksom på at reducere utilsigtede kamerabevægelser.

Der er grundliggende tre metoder til at øge lukkerhastigheden:

  1. Optimere eksponeringen
  2. Undgå fejl eksponering fra lysmåleren
  3. Tilføre mere lys til dit motiv (f.eks. flash)

For at optimere eksponeringen kan du anvende "Eksponeringstrekanten":

Ad 1:

Blændeprioritet (A):
Næsten alle mine billeder bliver taget på program A - blændeprioriteret. Først bør du afgøre om du vil prioritere en stor eller lille dybdeskarphed. Hvis det er et portræt, så er en lille dybdeskarphed at foretrække. Og er det en sportsudøver, så er en mindre dybdeskarphed, der er med til at isolere motivet, også at foretrække. Men er det en gruppe personer, en bygning eller et landskab, så skal du arbejde med en større eller maksimal dybdeskarphed. Det er blænden, der styrer dybdeskarpheden. Hvilket objektiv du anvender og din afstand til motivet betyder også noget for dybdeskarpheden, men den grundliggende regel, at jo større blænde (f-værdien) jo mindre dybdeskarphed, gælder fortsat. Og husk på, at når vi taler om en stor blænde, så er det en lille f/værdi - f.eks. f/1.8 (det er jo en brøk - jo større tallet er i nævneren, jo mindre er værdien). 

OK - nu har vi besluttet hvilken blænde vi anvender, så skal vi beslutte hvilken lukkehastighed. Kameraet vil sætte lukkehastigheden for os, men hvis vi ønsker en hurtigere lukkerhastighed, så skruer vi op på ISO-værdien. Blænden forbliver den samme, men lukkerhastigheden øges i takt med at vi øger ISO'en.

Lukkerprioriteret (S):
Et motiv i bevægelse fordrer næsten altid, at du prioriterer lukkerhastighed frem for blænde. Det gælder om at få motivet til at "fryse" på billedet, så det bliver knivskarpt. Det kræver en hurtig lukkerhastighed.
Hvis du læste mit blogindlæg "Skarpe fotos - hver gang", så ved du allerede, at det gælder om at vælge en lukkerhastighed der er lig eller større end brændvidden, som du vil fotografere ved. Så har du en 55-200mm zoom på kameraet, og har komponeret billedet i søgeren med en brændvidde på 160mm, så skal du minimum have en lukkerhastighed på 1/160 sekund. Jeg vil fremhæve ordet "minimum" her, for min erfaring er, at du ofte skal have en lukkerhastighed der er hurtigere. Og når vi taler om bevægende motiver, så skal den minimum være dobbelt så hurtig. Nogle objektiver er udstyret med VR (Vibration Reduktion), og det hjælper med at stabilisere. Men for mig er VR en teknologi, der er rar at have, men som jeg ikke vil være afhængig af. Så som udgangspunkt sætter jeg min eksponering som om jeg ikke har VR-teknologien til hjælp.

Lad os sige, at vi har valgt en lukkerhastighed på 1/160 sekund. Vores objektiv er et AF-S 55-200mm f/4-5.6 - det vil sige, at den bedste blænde ved brændvidden på 55mm er f/4 og den bedste blænde ved brændvidden på 200mm er f/5.6. Så ved en brændvidde på 160mm er vi nok omkring en blænde 5 so bedste blænde (den der lukker mest lys igennem objektivet). Nu er det muligt, at kameraet er indstillet til ISO 200. Hvis kameraet så fortæller os, at ved en lukkerhastighed på 1/160 sekund, den højeste blænde på 5 og ISO 100, her et billed der blive undereksponeret, så skruer vi blot op for ISO'en til vi har den rette eksponering (+/- indikatoren i bunden af søgeren står på "0").

Hvis du vil have total frihed til at sætte din eksponering, så vælg program M. Her er det dig der beslutter hvilken eksponering du vil have ved at justere de tre parametre - Blænde, Lukkerhastighed og ISO-værdi.

Ad 2: 

Lysmåleren i et digital kamera er meget avanceret, men kan også blive forvirret og afgive en forkert måling som input til de øvrige eksponeringsfaktorer. Hvis lysmåleren bliver udsat for motiver med mørkeskygger eller meget vekslende belysning, så hænder det, at eksponeringen bliver for lang og dermed øges risikoen for rystede billeder. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til især lukkerhastigheden. Hvis du kan se på billederne, at de er rystede, så skal du øge lukkerhastigheden - ofte blot ved at øge ISO. Jeg vil i en senere artikel komme ind på de forskellige lysmålingsmetoder vi har med et digitale kamera.

Ad 3:

At fotografere betyder at "male med lys". Derfor er det vigtigt altid at vurdere kvaliteten og mængden af den lys du har til rådighed. Ofte er det blot et spørgsmål om at vente til motivet bliver bedre oplyst eller - hvis motivet er en person - om at bede personen flytte til et område med mere lys. Med stor fordel kan du anvende en flash til at fylde skygge ud og blande med det naturlige lys. Hvis du anvender et kompakt kamera med indbygget flash, så forsøg at komme tættere på (det er en lille flash, der ikke afgiver megen lys). Hvis du har et spejlreflekskamera med indbygget flash, så invester i en lille flash diffuser, så du kan "fylde skyggerne ud med lys" uden at det bliver for hårdt og unaturligt at se på. Hvis du ejer en Speedlight flash som SB-700 eller SB-910, så invester i et TTL-sync kabel, så du kan tage flashen af kameraet og "male" med lyset som du ønsker.

Jeg synes det er lækkert, når man anvender en flash til at oplyse motivet, men fortsat lader det naturlige lys dominere i billedet. Men det er et tema til en anden artikel :-)
0