Nikon D3200 i april

Nu forlyder det, at Nikon vil lancere Nikon D3200 i april - en opdatering til Nikon D3100. De første specifikationer er:
  • 24 MP sensor
  • 11 AF punkter
  • 4 fps
  • ISO interval: 100-6400, med hi-ISO på 12800
  • Forbedret video funktionalitet
Til Nikon arrangementet i Den Sorte Diamant idag var vi en gruppe entusiaster, der talte om de kommende DX-modeller. Vores bud var, at Nikon vil lancere D400 i en DX-version med +21 MP sensor og ikke som en entry-level FX-model. Vi var også inde på, at D7000 ville gennemgå en mindre opdatering. Men med lanceringen af Nikon D3200 med en 24 MP sensor, så må vi forvente, at Nikon D5100 og Nikon D7000 også opgraderes til minimum 24 MP. Pludselig virker det som om Nikon har for mange DX-modeller:
  • D3200
  • D5200
  • D7100
  • D400
Måske kommer der ikke en D400 men "blot" en opgradering af D7000 til D7100?! Men hvis vi fjerner Nikon D400 fra DX-familien og flytter den op i FX-familien, så der det således:
  • D3200 (DX)
  • D5200 (DX)
  • D7100 (DX)
  • D400 (FX)
  • D800 (FX)
  • D4 (FX)
Og med de kommende prisstigninger på Nikon D800, så er der åbnet op for en mere agressiv prissat Nikon D400 i FX-udgave. Spændende tanke!
3