Nikon D800 lanceres den 8. februar - og måske også Nikon D7100


Nikon D4 er et fantastisk kamera og nettet flyder over med lovprisninger af dette nye vidunder fra Nikon. Desværre er Nikon D4 også meget dyr og dermed ikke et kamera for andet en de fotografer der lever af at fotografere hver dag. En positiv effekt ved Nikon D4 er, at prisen på Nikon D3S og Nikon D700 kommer ned og der kommer nogle brugte enheder i handlen.
Men vi mangler afløseren for Nikon D700. Og der har været spået omkring den kommende lancering af Nikon D800. Nu ser det ud til, at dette bliver den 7. februar, hvor en produkt lancering er blevet annonceret af Nikon. Vi kan også forvente, at der lanceres nogle nye Coolpix kameraer. Denne lancering falder også i tråd med den kommende "CP+ Camera & Photo Imaging" messe i Japan, der starter den 9. februar.
Jeg har flere steder set prisen for Nikon D800 estimeret til 4.000$. hvilket vil betyde en dansk udsalgspris i omegnen af 25.000 - 28.000 kr. Jeg ved ikke om denne pris er inklusive et optik, men jeg tror det ikke. Nikon D700 kan købes til mellem 15.000 - 21.000 kr. for huset alene. Dermed bliver Nikon D800 en del dyre end Nikon D700 - og måske betyder det, at Nikon D700 kan finde en plads i sortimentet et års tid endnu.
Jeg tror faktisk også, at vi kan forvente en opdatering til Nikon D7000. Generelt er der meget svært at få fat i Nikon D7000, hvilket kan indikere en kommende opdatering i form af et Nikon D7100. Dette kan betyde en udfasning af Nikon D300S og at der ikke kommer et Nikon D400.
4