Forskel på SB-900 og SB-910

Nikon SB-900 er en suveræn flash, men efter lanceringen af Nikon SB-700 flash, så har Nikon identificeret nogle små forbedringsområder for Nikon SB-900. Derfor bærer den nye flash også modelnavnet Nikon SB-910 - en mindre designmæssig opdatering. Lad os se på forskellene.

 


Revideret menu: Hvor der før var en "Zoom" knap er der nu en "Menu" knap for at gøre det hurtigere at få adgang til at ændre flashindstillingerne. Knapperne er også en smule større og er baggrundsbelyst. LCD-skærmen er tydeligere og både flashhoved og flashhuset er redesignet en anelse. Ligeledes er der tilføjet en "udløserknap" til batterirummet.

Termisk beskyttelse: SB-900 er indrettet således, at den lukker ned i nogle minutter hvis den bliver for varm - det har jeg selv prøvet et par gange. Med SB-910 vil man ikke længere opleve dette, men blot at genopladningstiden bliver længere før flashen kan udlade igen. Denne termiske beskyttelsesfunktion kan slås fra både i SB-900 og SB-910 (kan dog ikke anbefales).

Filtre: Med SB-900 kom der en serie på 4 filtre - to grønne (balancerer lyset fra flourescerende lyskilder (fluorescent)) og to orange (balancerer lyset fra glødelamper (incandescent)) - som tynde film, der så skulle monteres i en medfølgende neutral plastik hætte. Meget besværligt og tidskrævende. Igen inspireret af SB-700, så leveres SB-910 med tre plastik hætter - henholdsvis neutral (SZ-2), grøn (SZ-2FL) og orange (SZ-2TN).



Disse kan også anvendes på SB-900, og bliver sikkert et interessant tilbehørsprodukt til alle ejere af SB-900. Når disse hvidbalancekorrigerende filtre anvendes på SB-900 og kameraet er sat til Auto WB, så justeres hvidbalancen automatisk. De tynde hvidbalancefiltre, der fulgte med SB-900, kan også monteres i den neutrale plastik hætte, der følger med SB-910. Smart.

Genopladning: Ifølge specifikationerne så vil en SB-910 flash genoplade på 2.5 sekund med standard AA NiMH batterier. Det er en brøkdel langsommere end de 2.3 sekund gældende for SB-900. Betyder ikke noget i teori, men om det gør en forskel i praksis, kan jeg først udtale mig om, når jeg selv ejer en SB-910 og kan sammenligne med min eksisterende SB-900.
0