Canon dominerer pressefoto området



Nyhedsbureauet Reuter har udgivet de 100 bedste pressefoto i 2011 - Best photos of the year 2011 - og til  næsten alle fotos er der også angivet hvilket kamera og objektiv fotografen har anvendt samt andre nyttige data såsom blænde, lukkehastighed, ISO etc.

Det er nogle fantastiske pressefotos, og da jeg bladrede igennem dem, så blev jeg forundret over hvor mange der var skudt med et Canon kamera. Så frem kom blok og blyant, hvorefter jeg begyndte at tælle op. Ud af de 100 fotos var de 95 mærket med et kamera. Hele 86 ud af 95 fotos var skudt med et Canon, 8 var skudt med et Nikon og et enkelt var skudt med et Leica M9. Så Canon sidder på 90,5% af markedet for udstyr til pressefotografer. Nikon har beskedne 8,4% og Leica 1%.

Hvilket Canon kamera er så det mest foretrukne blandt pressefotografer? Det er Canon EOS 5D Mark II - hele 49 billeder ud af 95 var skudt med dette kamera! De mest anvendt objektiv brændvidder var: 16-35 mm (15), 70-200 mm (12), 24 mm (10) og 50 mm (10)

Hvilke Nikon kameraer var så i aktion i de 8 tilfælde hvor Nikon blev anvendt? Det var all FX-modeller og fordelingen var: Nikon D700 (2), Nikon D3 (3) og Nikon D3X (3). Objektivvalget var temmelig bredt her.

En dansk pressefotograf var repræsenteret - nemlig Jakob Dall, der fotograferede ovenstående foto for Danske Røde Kors. Og det er jo ekstra glædeligt, at Jakob Dall fotograferede med et Nikon D3X med et 35 mm objektiv på f/4, 1/1600 og ISO 100.

Ja, ja - jeg er sikker på, at Nikon har erobret en større markedsandel blandt pressefotografer næste år :-)
0