NIKON D7000 vinder ved EISA


Hvert år nominerer medlemsmagasinerne af EISA (European Imaging and Sound Association) det bedste udstyr blandt forskellige kategorier af audiovisuelle produkter, der er lanceret i Europa inden for de foregående 12 måneder. Det er en anerkendelse af de produkter, der vil blive værdsat af et entusiastisk og professionelt publikum, som ønsker høj kvalitet og kreative funktioner. Priserne uddeles af paneler, der repræsenterer mere end 50 fremtrædende magasiner inden for foto, video, lyd, hjemmebiograf og mobilt elektronik fra op mod 20 europæiske lande.

Jordi Brinkman, Product Manager for Nikon Europe, siger: "Vi er virkelig stolte over at kunne føje EISA-prisen til de anerkendelser, D7000 allerede har modtaget. Til vores avancerede brugere af digitale spejlreflekskameraer bestræber vi os altid på at tilbyde avanceret teknologi, som appellerer til ivrige fotografer, der stiler mod det næste kreative trin".
Brinkman fortsatte: "At et digitalt spejlreflekskamera i mellemklassen har vundet Advanced-kategorien, er et vidnesbyrd om, at D7000 har flere effektive funktioner, end man måske ville forvente, når man tager prisen i betragtning. Lige fra den nye CMOS-billedsensor med 16,2 megapixel, AF-system og lysmålingssensor til det langt mere kompakte kamerahus i magnesiumlegering – vi har fået meget positiv feedback på funktionerne og de enorme fordele i brugervenlighed og kreativitet, som disse giver fotografen."
EISA-dommerne sagde: 

"Øverst i Nikons semiprofessionelle sortiment af kameraer er D7000 fyldt med avancerede funktioner, som er arvet fra virksomhedens D300- og D300S-modeller. Det solide kamerahus har hurtig autofokus, en skarp 3" LCD-skærm, støvkontrol, to SDXC-kortpladser og fuld HD-video. Et usædvanligt godt støjkontrolsystem betyder, at sensoren med 16,2 millioner pixel kan bruges ved ISO 3200 og stadig give klare billeder i høj kvalitet – selv ved ISO 12800 er støj ikke det store problem. Dette er et kamera, der kan give amatørfotograferne professionelle billeder".

Share |
0