Nikon F

Jeg er meget glad for mit Nikon FE og planlægger at købe flere Nikon SLR kameraer for at opbygge en samling. I den forbindelse læste jeg om Nikon F-serien af kameraer.



Nikon F blev introduceret i 1959 og var Nikon's første spejlreflekskamera. Flere kendte teknologier blev for første gang samlet i eet kamera og Nikon F blev utrolig populær. Man mener, at der er produceret ca. 850.000 enheder og introduktionen af Nikon F var samtidig starten til enden på produktion af Nikon Rangefinder kameraer, hvor det sidste (Nikon S3M) blev produceret i 1961 (året hvor jeg blev født). Nikon F blev produceret indtil 1972 og blev afløst af Nikon F2.

Fælles for alle Nikon spejlreflekskameraer - analoge som digitale - er, at de anvender en F-bajonetfatning til at sætte objektivet på kamerahuset. Nikon F modelbetegnelsen stammer fra "F'et" i "Reflex".

Share |
2