Medieskolen i Viborg vælger Nikon


Eleverne på en af Nordens mest velrennomerede medieskoler får nu mulighed for at boltre sig med Nikon kameraer.

Hvert år udklækkes 26 nye fotografer fra medieskolerne i Viborg, som er landets største. Men skolen er ikke blot den største, den hører også til blandt de absolut bedste i Norden og bliver søgt af elever fra hele Europa, som nu får mulighed for at se verden gennem et Nikon D3s.



Fremtidens behov
Udviklingen inden for kamerateknologi går forrygende hurtigt, og det er bydende nødvendigt at være på forkant og forudse mestrenes behov, så de nyuddannede fotografer har de allerbedste forudsætninger med sig. En af de tendenser, der gør sig gældende, er en øget brug af video, og netop dette gjorde skiftet til Nikon nemt. Faglærer Bertel Stokholm forklarer: ”Vi kan se, at mestrene i høj grad anvender videofunktionen i deres arbejde, og derfor er det både naturligt og nødvendigt, at eleverne har mere fokus på denne funktion fremadrettet. Og her er Nikons D3s helt indlysende. Den er i besiddelse af alle de funktioner, vi har brug for, og kvaliteten er upåklagelig”. Også Nikons objektiver er en del af den pakke, Medieskolen fik leveret før sommerferien.

Nikon under huden
Medieskolen i Viborg har otte meget veludstyrede atelier til rådighed og fire dedikerede undervisere, som styrer eleverne gennem det godt fire år lange uddannelsesforløb. Det er primært reklamefotografer, der bliver udklækket fra skolen, men også nogle få portrætfotografer. Nu får eleverne lejlighed til at blive fortrolige med Nikon kameraer og objektiver, og det glæder Simon Schelde fra Nikon Danmark meget: ”Det betyder utrolig meget for os, at en så anerkendt uddannelsesinstitution vælger at arbejde med Nikon-kameraer. For det første viser det, at Nikon rammer lige i plet i forhold til de behov, der stilles af mestrene, og for det andet giver det eleverne mulighed for at få vores produkter under huden og blive helt fortrolige med alle deres funktioner”.
Det er fotogrossisten Goecker, der har leveret udstyret, og i samarbejde med Nikon er der også lavet en uddannelsespakke for fremtiden.


Share |
0