Grundliggende flash viden


Jeg ejer en SB-600 og en SB-900 flash. Inden længe så køber jeg også en SB-700. Men jeg har indtil dato ikke rigtig sat mig ind i den grundliggende viden omkring lys i forbindelse med flash. I dette blog indlæg vil jeg forsøge at råde bod på dette, så jeg kan tage mine flash med udenfor og forhåbentlig tage nogle flot eksponerede udendørsfotos.

Lad mig først starte med at beskrive nogle fotografiske begreber:

Lukkertid:
Lukkertid er den tid, hvor lukkeren i et kamera er åben. Det kaldes også "eksponeringstiden". Jo længere tid lukkeren er åben, desto mere lys får lov til at slippe ind i kameraet. Jo kortere tid lukkeren er åben, desto mindre lys slipper igennem objektivet. Lukkertiden udtrykkes som 1/[brændvidde i mm] sekund.
Når vi regulerer på lukkerhastigheden, så reducerer eller øger vi mængden af lys. Dette måles i eksponeringstrin. Hvis du f.eks. fordobler en lukkerhastighed på 1/100, så bliver den nye lukkertid 1/50. Dette svarer til at motivet bliver eet eksponeringstrin lysere. Hvis du halverer fra 1/100 til 1/200, så har du gjort dit motiv eet eksponeringstrin mørkere.

Blænde:
Blændeværdien udtrykkes som f/[værdi]. Skalaen starter ved f/1 og den efterfølgende værdi er altid  dobbelt så stor som den foregående. For hvert trin - uanset retning - øger vi med to eksponeringstrin.

[værdi] = 1 -> 2 -> 4 -> 8 -> 16 -> 32

For at beregne mellemværdierne, så ganger vi hvert eksponeringstrin med det magiske tal 1.4 ( det er kvadratroden af 2 (1.414) og herefter afrundet). Hermed ser skalaen således ud (værdierne er rundet op eller ned, hvis de er tæt på et helt tal):

[værdi] = 1 -> 1.4 -> 2.0 -> 2.8 -> 4 -> 5.6 -> 8 -> 11 -> 16 -> 22 -> 32

Hermed har vi lavet en blænde skala, der ændres med eet eksponeringstrin ad gangen.

Sammenhæng mellem lukkertid og blænde:
Lad os antage, at vi har en korrekt eksponering på 1/125 ved f/8. Hvis du nu vil have en mere sløret baggrund (mindre dybdeskarphed), så kan du ændre blænden til f/4. Ser vi på skalaen ovenfor, så svarer dette til 2 eksponeringstrin til den lyse side. For at kompensere for dette, skal lukkertiden øges med to trin fra 1/125 -> 1/250 -> 1/500 for at få samme eksponering.

Hvilken rolle spiller ISO hastigheden?
I gamle dage stod ISO 12232 for en films lysfølsomhed. Dette gælder fortsat i den digitale verden, hvor ISO hastigheden justerer lysfølsomheden på en billedsensor. Jo højere en ISO værdi, jo mere lysfølsom er en billedsensor og jo mere digital støj introduceres til fotoet. Så den lavest ISO-værdi - typiske ISO 100 eller ISO 200, giver den bedste kvalitet.

ISO: 100 -> 200 -> 400 -> 800 -> 1600 -> 3200 -> 6400 -> 12800 -> 25600

Hvert trin på  ISO-skalaen svarer til eet trin op på eksponeringsskalaen. Hvis vi tager eksemplet ovenfor og antager at vi har kameraet indstillet på ISO 400, 1/125 og f/8 og vi har brug for at reducere lyset med 2 eksponeringstrin, så kan vi ændre ISO værdien fra ISO 400 til ISO 100.

Flash har også eksponeringstrin!
Det skal ikke være nemt :-) Når man smider en eller flere flash ind i "ligningen", så øges kompleksiteten,  men de samme regler gælder fortsat.

Flash anvender også eksponeringstrin, der måles i halve trin (lidt ligesom lukkerhastigheden 1/100 - 1/200 etc.). Flash eksponeringsskalaen ser således ud:

1/1 -> 1/2 -> 1/4 -> 1/8 -> 1/16 -> ...

Man anvender de engelske udtryk "full power" for 1/1, "half power" for 1/2 o.s.v. Denne skala kan gå helt ned til 1/128 - f.eks. på SB-900 - og her er tale om et ganske svagt flash lys.

Det er derfor ikke overraskende, at den mængden lys en flash kan afgive på 1/1 ved "full power" er afgørende for anvendeligheden og dermed prisen. Dette måles ved det såkaldte ledetal (Guide Numbers GN). Ledetal beskriver lysstyrken fra en flash og defineres om det blændetal, der skal anvendes ved ISO 100 og en afstand til motivet på 1 meter (målt i 35 mm zoom-indstilling).

Min egen SB-600 har et ledetal på 30 (pas på at ledertallet er baseret på meter og ikke fod). Det vil så betyde, at hvis der er 5 meter mellem flash og motiv, så kan vi beregne den matematisk korrekte blænde til f/6 (30 = 5 x 6). Hvis vi flytter motivet yderligere 5 meter væk, så skal vi have mere lys igennem objektivet og blænden sættes til f/3 (30 = 10 x 3).
Dobbelt så stor afstand giver halvt så stor blændetal. Hvis vi fortsat var på blænde f/6 ville motivet blive undereksponeret. Hvis vi valgte blænde f/1.4, så ville motivet blive overeksponeret.
Men da de fleste Nikon kameraer arbejder ved ISO-200 som standard, så skal vi korrigere for dette. Tommelfingerreglen er, at for hver gang man ganger sin ISO med fire - fordobler man afstanden flashen kan lyse. Jeg slog dog blot op på SB-600 hos nikon.dk og fandt at ledetallet ved ISO 200 er 42.  Blænden burde derfor være f/8.4 og ikke f/6 i eksemplet ovenfor.

Hvornår kommer så flash'ens egen eksponeringstrin i brug? Her skal vi lige lære en fysisk beskrivelse af lys:
"Lys intensitet, der udstråler fra eet punkt, er omvendt proportionalt med kvadrattallet af afstanden fra dette punkt".
Styrken af lys afhænger altså af afstanden til lyskilden og den fysiske sammenhæng er, at lyset aftager med kvadratet på afstanden. Det betyder, at hvis afstanden fordobles falder lysstyrken til en fjerdedel.
Samtidig er der en modsvarende sammenhæng mellem blændetal og lysstyrke, idet blændetallet vokser med kvadratroden af lysstyrken. Hvis lysstyrken fordobles, skal blændetallet derfor gøres dobbelt så stor.

Et motiv, der er dobbelt så langt væk fra flashen modtager derfor kun 1/4 så megen lys. Hvis motivet er dobbelt så tæt på flashen, så er lyset 4x mere kraftig.

Det er en hårfin balance, og vi har alle oplevet at et motiv enten er kraftig overeksponeret eller kraftig undereksponeret, når vi løber rundt og skyder billeder til f.eks en fest.

Lys opfører sig i grunden på sammen måde som dybdeskarpheden. Jo tættere på et motiv vi kommer (zoom eller fysisk), jo mere uskarp bliver baggrunden. Vi kan så gøre baggrunden endnu mere uskarp eller skarp ved at ændre på blænden. Lys opfører sig på sammen måde. Jo tættere på flashen motivet kommet jo hurtigere bliver baggrunden mørk/ubelyst (uskarp).

Lad os tage endnu et eksempel. Vi arbejder ved ISO 200 og har valgt blænde f/4. Ved et ledetal på 42 kan vi altså belyse normalt på en afstand af 10.5 meter. Vores flash er sat til 1/4 lyskraft, så den lyser normalt på 2.6 meter. Hvis vi nu placerer en model 2.6 meter fra flashen og en baggrund yderligere 2.6 meter bag modellen, så kan vi konkluderer, at baggrunden er undereksponeret med to trin (f/4 -> f/5.6 -> f/8). Hvis vi flytter modellen dobbelt så tæt på (1.3 meter), så overeksponerer vi modellen mere svarende
til 2 eksponeringstrin. Vi kan derfor gøre følgende:
  1. Ændre på eksponeringsværdien på flash'en fra 1/4 til 1/16 (to trin 1/4 -> 1/8 -> 1/16) eller
  2. Vi kan justere blænden to trin til f/8 (f/4 > f/5.6 -> f/8).
Vælges (1) så bevarer vi den lille dybdeskarphed som en blænde på f/4 giver. Vælges (2) så reducerer vi effekten af det naturlige lys og opnår et mere skarpt motiv. Bemærk desuden, at på grund af ovenstående fysiske lov omkring lys, så er baggrunden nu underbelyst svarende til 4 trin (f/8 -> f/2).

Share 
2