Nikon Learn & Explore til iPhone

I et stykke tid har denne spændende applikation eksisteret til iPhone men den har været forbeholdt de amerikanske iPhone kunder. Nu kan du hente Nikon Learn & Explore applikationen på din egen AppStore (den er gratis) og drage fordel af et meget omfattende program, der kan lære dig at blive en bedre fotograf.

I indledningen til programmet skriver Nikon - "Learn and be inspired to take better photos and improve your photographic skills with help from Nikon Learn & Explore".

Der er følgende 5 sektioner: "Images", "Learn", "Nikon World", "Glossary" og "Favorites".

Under "Images" kan du vælge mellem mange flotte foto og så læse historien bag fotoet.

Under "Learn" findes der lige nu tre sektioner - "Image Editing" med 4 artikler, "Shooting Techniques" med 15 artikler og "Fundamentals of Photography" med 13 artikler.

"Nikon World" indeholde rigtig mange artikler med endnu flere fotoeksempler og historier bag disse. Her finder du rigtig mange gode tips og triks.

"Glossary" er et stort leksikon over alle fagudtryk indenfor fotografering - bl.a. alle de tekniske udtryk der knytter sig til dit kamera.

"Favorites" er en liste du opretter, hvor dine favorit artikler gemmes, så du hurtigt kan finde frem til disse igen.

0