Nikon lancerer AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III




Læs mere om den nye teleconverter her

Brancheførende billedkvalitet for NIKKOR-teleobjektiver


Inden du læser den officielle pressemeddelse fra Nikon nedenfor, vil jeg præcisere hvad et teleconverter er.
En teleconverter virker ikke efter hensigten på alle objektiver. Et objektiv der skal anvendes sammen med TC-20E III skal være lysstærkt (og dermed dyrt). En fast brændvidde er også en fordel. Sidst men ikke mindst skal objektivet være ad AF-S typen - så der kan ikke anvendes objektiver fra f.eks. Sigma eller andre firmaer, der producerer "uoriginale" objektiver til Nikon.

Det er f.eks. objektiver som:

- 200mm f/2G ED-IF AF-S VR Nikkor
- 300mm f/2.8 ED-IF AF-S VR Nikkor
- 400mm f/2.8D ED-IF AF-S II Nikkor
- 500mm f/4D ED-IF AF-S II Nikkor
- 70-200mm f/2.8G ED-IF AF-S VR Zoom-Nikkor
- 400mm f/2.8G ED VR AF-S NIKKOR
- 300mm f/2.8G ED VR II AF-S NIKKOR (det nye!)

Som I kan se, så er der ingen objektiver en blænde over f/2.8. TC-20E III reducerer blændeåbningen med to blændetrin. Dermed bliver den mindste blænde f/4, når telekonverteren monteres på et objektiv med en blændeåbning på f/2.
Så selv om en pris på 4.195 ikke virker skræmmende, så skal du altså forud for dette have investeret i et af de dyre objektiver i listen ovenfor. Men en compo bestående af TC-20E III og 70-200mm f/2.8G er ikke helt utænkelig.

Og så til den officielle del :-)

Nikon lancerer den nye AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III, verdens første telekonverter med et asfærisk linseelement. Telekonverterens helt nye optiske design leverer brancheførende billedkvalitet ved fotografering af natur- og sportsbegivenheder i en kompakt formfaktor.

“For mange fotografer har brugen af en 2x telekonverter betydet, at billedkvaliteten er blevet ofret til fordel for praktisk anvendelighed. Den banebrydende optik i den nye AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III er udviklet til at sikre, at fotografer også kan tage fantastiske billeder, når de får behov for at øge deres NIKKOR-teleobjektivs rækkevidde,” siger Thomas Lorenzen, product specialist hos Nikon i Danmark.

Verdens første telekonverter med et asfærisk linseelement
AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III er verdens første telekonverter med et asfærisk linseelement , der leverer fremragende billedkvalitet og er let at håndtere. AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III, som er fuldt ud kompatibel med de nyeste VR-, autofokus- og målerkoblingssystemer, er uundværlig for enhver sports- eller naturfotograf.

Udviklet til at opfylde professionelles behov:
Den nye AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III er udformet, så den passer perfekt sammen med sortimentet af kompatible NIKKOR-teleobjektiver, og er udstyret med gummiforsegling til montering på kamerahuset, en robust aktiveringsmekanisme til intensiv brug og en stor knap, så den hurtigt kan afmonteres, hvis man har handsker på. Telekonverteren leveres med nydesignede dæksler og et praktisk opbevaringsetui til at beskytte den, når den ikke er i brug.

Om telekonvertere:
Telekonvertere monteres mellem kamerahuset og teleobjektivet for at øge brændvidden uden at påvirke nærgrænsen. Denne forstørrelsesfaktor sker på bekostning af lystransmissionen, hvilket betyder, at det benyttede objektivs mindste effektive blænde reduceres. AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III reducerer blændeåbningen med to blændetrin. Dermed bliver den mindste blænde f/4, når telekonverteren monteres på et objektiv med en blændeåbning på f/2 (såsom AF-S VR 200mm f/2G).

AF-S-TELEKONVERTER TC-20E III er i handlen den 29. januar 2010 med en vejledende udsalgspris på 4.195,- inkl. moms.

0