VR - Billedstabilisering. Skal / Skal ikke?!

For nogle uger siden forsøgte jeg at tage billeder af fuldmånen, men de blev ikke rigtig skarpe. Kameraet var monteret på stativ og jeg anvendte mit 18-200mm VR zoom objektiv. Frustreret måtte jeg efter 30 minutters arbejde opgive. Det viste sig, at billedstabiliseringsteknologien (VR) på objektivet var skurken. Derfor har jeg nu undersøgt dette lidt nærmere.

Hvornår skal man anvende VR? Jeg gik ud fra, at VR skulle være aktiveret hele tiden, men den simple kendsgerning, at der på objektivet findes en VR On/Off knap indikerer jo, at der må være situationer hvor VR skal sættes i "off" position.

Billedstabiliseringsteknologien fungerer ved at nogle små sensorer i objektivet sender informationer som bevirker, at de optiske elementer i objektivet korrigerer for små bevægelser. Prøv at holde kameraet op foran øjet og se hvor meget det egentlig bevæger sig, selv om vi forsøger at holde det stille. Derfor er disse sensorer meget følsomme og bør ikke være aktiveret når man selv forsøger at stabiliserer kameraet, f.eks ved at støtte sig op af en væg eller anden fast genstand eller anvender et stativ.

Hvis kameraet er monteret på et stativ og VR er aktiveret, så risikerer man, at VR-sensorerne fortolker ukendt data - såsom digital støj - som bevægelse og sender instruktioner til kameraet om at korrigere. Dette fænomen kaldes også for "ghost motion". Resultatet bliver, at kameraets VR-system tilføjer illusionen af bevægelse til billeddata - også kaldes "motion blur", hvilket faktisk er en special egenskab man kan tilføje hele fotoet eller dele af fotoet i den efterfølgende behandling i fotoredigeringsprogrammer såsom PhotoShop Elements og CS. Men ønsker du ikke at tilføje "motion blur" under selve fotograferingen, så bør du deaktivere VR når du stabiliserer kameraet på anden vis.

0