Anmeldelse af Nikkor AF-S 70-300mm f/4.5-5.6 VR

Nikon Danmark har lånt mig dette allround zoom objektiv til en lille anmeldelse. Da jeg selv ejer et Nikkor AF-S 18-200mm f/3.5-5.6 G VR og er meget glad for dette objektivs alsidighed, så var det med en vis skeptisk holdning, at jeg monterede 70-300mm zoom objektivet på mit D300 (virker både på DX, FX og film kameraer!).

Objektivet er udstyret med billedstabilisering (VR). Det er klart en fordel når man arbejder uden stativ i feltet med et objektiv der ikke er specielt lysstærk.

Nikkor AF-S 70-300mm er større end Nikkor AF-S 18-200mm, hvilket er logisk nok når man får 300mm. Monteret på et DX eller film kamera giver dette et faktisk zoom område på 105-450mm. Objektivet er udstyret med IF (Internal Focus), hvilket betyder, at fokuseringen foregår inden i objektivet og intet bevæger sig udenpå objektivet. Desuden er der såkaldte ED-glas i objektivet, hvilket giver skarpere billeder. På dette tværsnit af objektivet er ED-glas elementerne vist med gult og VR-glaselementerne med rødt.

Objektivet er let og en smule plastikaktigt at holde. Dette er ikke objektivet, hvis du skal skyde sportsbilleder indendørs. Her er der ingen vej udenom et 70-200mm f/2.8 - selv om det er dyrt.
Jeg sætter pris på AF-S funktionaliteten, så det er muligt hurtigt at foretage en manuel fokusering selvom kameraet er sat til auto fokus. Her er den store brede fokuseringsring også en fordel. Det er et G-type objektiv uden manuel blændering. Dermed kan objektivet ikke anvendes på kameraer med manuel fokus.

Billedkvaliteten kan jeg ikke umiddelbart udsætte noget på. Dog er objektivet skarpest mellem 70-200mm. Nedenfor er nogle foto taget ved henholdvis 1/500s ved f/5.6 og 1/50 ved f/18 (begge ved ISO 200).

Foto 1 (1/500 f/5.6):


Foto 2 (1/50 f/18):


Der er ikke den store forskel, når det er et panorama foto som dette.

Her følger to foto taget på henholdsvis 70mm og 240mm. Døm selv skarpheden (klik på fotoet for at se en større udgave). Jeg synes der er en anelse fortegnelse helt ude i kanten af fotoet (de hvide linier i husmuren), men det er ganske svagt.

Foto 3 (70 mm 1/400 f/7.1):


Foto 4 (240 mm 1/640 f/7.1):


Alle foto er taget håndholdt.

Konklusion: Et godt zoom objektiv til pengene (ca. 4.300 kr. incl. moms). Det har en tilpas størrelse og vægt. Balancerede rigtig godt på mit D300. Tager skarpe billeder i den vigtigste del af zoom-området. Godt og allround zoom objektiv.
Personligt tror jeg man oftere får brug for at fotografere i de lave zoom områder end i de høje, hvorfor et 18-200mm objektiv måske er bedre egnet til dagligdags brug. Er man virkelig interesseret i at fotografere med kraftig forstørrelse (f.eks. ved fuglefotografering), så vil jeg anbefale et fast lysstærkt teleobjektiv - f.eks. 400mm f/2.8G ED VR AF-S NIKKOR. Men det er desværre meget dyrt.

Læs om Nikkor AF-S 70-300mm hos Nikon Danmark

0