AF-S NIKKOR 70-200MM F/2.8G ED VR II


Så har Nikon lanceret en opdatering af et af de mest eftertragtede Nikon objektiver. Alle med en smule ambitioner indenfor fotografering og som lider af NAS, drømmer om at eje dette objektiv. Jeg er en af disse.

One day you will be mine - my precious.

Nikon løfter i dag sløret for AF-S NIKKOR 70-200MM F/2.8G ED VR II, som har fået et helt nyt optisk design, der giver en fremragende billedkvalitet og øget vibrationsreduktion.

"Det optiske design er blevet ændret fuldstændigt, så det opfylder kravene til de moderne billedsensorer. Det fungerer også bedre ved lange lukkertider og er tilpasset, så det passer til den nyeste autofokusteknologi," fortæller Thomas Lorenzen, Product Specialist hos Nikon i Danmark.

Bedre fotografering i svagt lys
AF-S NIKKOR 70-200MM F/2.8G ED VR II-objektivet er udstyret med Nikons eksklusive VR II-vibrationsreduktionsteknologi, hvilket gør det muligt at tage billeder med lukkertider, der er op til 3 gange længere end ellers muligt. Der findes to indstillinger: Normal til almindelig fotografering og Aktiv til reduktion af de vibrationer, der opstår ved fotografering fra eksempelvis motorcykler eller fly.

Fremragende billedkvalitet
Det nye objektiv er designet til at levere branchens bedste billedkvalitet med en maksimal udnyttelse af moderne kameraer i FX-format. Nikons eksklusive antireflekterende nanokrystalbelægning og hele syv ED-glaselementer minimerer de indvendige refleksioner og forvrængning. Resultatet er flotte billeder med høj kontrast.

Det nye objektiv har tre fokusindstillinger: A/M, M/A og M. Den nye A/M-indstilling gør det muligt at bruge autofokus med prioritering, selv hvis fokusringen drejes under fotograferingen.

Det nye optiske design har desuden den fordel, at objektivet er mindre end den tidligere version uden at gå på kompromis med den holdbarhed, som professionelle fotografer har behov for. Det robuste kamerahus i magnesium er forseglet, så det er modstandsdygtigt over for både støv og fugt.

Objektivet blev testet i det danske fotoblad "digitalfoto nr. 12" og blev kåret som testvinder blandt 10 tilsvarende zoom objektiver fra andre producenter. Desværre er prisen meget høj, så jeg håber på en god udsalgspris en dag.

Ifølge Nikon Danmark kommer AF-S NIKKOR 70-200MM F/2.8G ED VR II i handlen ultimo november med en vejledende udsalgspris på 19.495 kr.

Professionel telezoom i nye klæder – brancheførende kvalitet under alle lysforhold.


Tekniske specifikationer

0