Layers Mask i Photoshop Elements

Selvom denne blog er dedikeret til nyheder om Nikon, så vil jeg begynde at skrive mere om digital fotografering i bredere forstand.
Mange amatørfotografer viser stigende interesse i at bearbejde deres foto videre efter optagelsen. Digital fotoredigering er et stor område, hvor der findes mange programmer. Nikon har en serie af programmer, der giver et sammenhængende digital fotoredigeringsproces (workflow på nydansk). Du kan hos Nikon gratis hente Nikon Transfere og Nikon ViewNX, der henholdsvis anvendes til at overføre foto fra kamera til PC og efterfølgene organisere disse på PC'en. For en lille sum penge kan Nikon CaptureNX erhverves, hvormed det er muligt at foretage avanceret billedredigering.

Kongen indenfor billedredigering er dog PhotoShop, der tilbyder to programmer - PhotoShop CS4til den professionelle fotograf eller seriøse amatørfotograf (det er en dyr programpakke) og Photoshop Elements til amatørfotograferne, der - for en langt mere overkommelig pris - vil udforske flere fordele ved at fotografere med et digitalt spejlreflekskamera.

Dette skal ikke opfattes som starten på en lærebog om anvendelse af Photoshop Elements. Jeg er selv i gang med at lære dette program at kende fra grunden. Men i denne proces vil jeg skrive indlæg om mine egne erfaringer med at anvende Photoshop Elements. Dermed antager jeg også, at du kære læser, har et indledende kendskab til at anvende Photoshop Elements.

I mit første indslag om digital billedredigering vil jeg henvise til en glimrende lille video, der omhandler anvendelse af "Layers Mask" i Photoshop Elements. De som har arbejdet med Photoshop CS i mange år ved, at det kun er i den professionelle udgave - Photoshop CS - at det er mulig at arbejde med "Layers Mask". Men denne video viser, hvordan det alligelvel kan lade sig gøre i Photoshop Elements.

Man tager to billeder som man ønsker at smelte sammen til et motiv. Jeg har taget et foto af min søn taget ved en frokostrestaurant ved skisportstedet Valmalenco i Italien. Baggrunden er noget rodet, så derfor anveder jeg et andet foto med et flot sneklædt bjerg og kopiere det ind som ny baggrund.
Video beskriver denne proces. Selve frilægningen mellem min søn og bjerget er noget som kræver præcision og tålmodighed samt anvendelse af "Brush Tool" i mange størrelser. Bedst resultat opnåes hvis man smelter to motiver sammen, der minder om hinanden - f.eks. et landskab i et andet landskab - som video anvender som eksempel. Men selv her, hvor jeg ikke har gjort mig stor umagen, synes jeg overgangen mellem min søn og bjerget er klaret ganske flot.





Video er udarbejdet af Digital Photo fra England.

Du kan se den aktuelle video og flere andre ved at klikke her

0