Nikon lancerer AF-S DX NIKKOR 10-24MM F/3.5-4.5G ED

Ny ultravidvinkelzoom med SWM (Silent Wave Motor)
Nikon lancerer nu objektivet AF-S DX NIKKOR 10-24MM F/3.5-4.5G ED. Det nye objektiv med ultravidvinkelzoom i NIKKOR DX-format har en brændvidde, der begynder ved en værdi, som er ækvivalent med 15 mm i FX/35-mm-format.

Objektivet har fremragende konstruktionskvalitet og er et godt supplement til enhver brugers Nikon-system, og så fås det oven i købet til en overkommelig pris. Det er perfekt til brugere, der vil tage billeder, hvor der kræves vidvinkelperspektiv, for eksempel i et lille lokale eller ved fotografering af bygninger og landskaber.

“Dette fremragende nye objektiv er perfekt til brugere af Nikon D300 og D90, og det fungerer desuden godt med vores andre digitale spejlreflekskameraer i mellemklassen. Takket være dets Silent Wave Motor er det også velegnet til modeller uden indbygget motor som for eksempel D40 og D60. Prisen afspejler dog ikke den overlegne kvalitet, da objektivets høje gengivelseskvalitet, minimale forvrængning og konstruktionskvalitet næsten ikke kan skelnes fra det, man finder i AF-S DX Zoom-Nikkor 12-24mm f/4G IF-ED,” siger Thomas Lorenzen, product specialist hos Nikon i Danmark.

Overlegen konstruktionskvalitet og fremragende gengivelseskapacitet
AF-S DX NIKKOR 10-24MM F/3.5-4.5G ED har en brændvidde på mellem 10 og 24 mm og en billedvinkel, der er ækvivalent med en brændvidde på 15 til 36 mm i FX/35-mm-formatet. Takket være den ringformede Silent Wave Motor (SWM) er objektivets autofokus næsten lydløs og hurtig. Objektivets kompakte og lette hus i Nikons enestående udvendige design med den avancerede NIKKOR-konstruktionskvalitet sikrer nem betjening og lang holdbarhed. Det optiske system er udstyret med ED-glas og asfæriske linser, der er optimeret til digitale spejlreflekskameraer, og det medfører fremragende billedgengivelse, hvilket giver billeder med høj opløsning og høj kontrast, samtidig med at den kromatiske aberration minimeres. Takket være det interne fokuseringssystem (IF) ændres linsehusets længde ikke under fokusering, og det betyder en mere holdbar konstruktion og mulighed for brug af tungt udstyr. Objektivet er også udstyret med to fokusindstillinger – M (manuel) og M/A (autofokus med manuel prioritet). M/A-indstillingen (autofokus med manuel prioritet) gør det muligt for brugeren hurtigt at skifte fra autofokus til manuel fokus blot ved at dreje på fokuseringen, selv under igangværende optagelser med autofokus. Derved kan brugeren opnå præcis fokusjustering uden at skulle kigge væk fra søgeren.


AF-S DX NIKKOR 10-24MM F/3.5-4.5G ED kommer i handlen til maj med en vejledende udsalgspris på 7.495 kr.

Anmeldelse hos dpreview (engelsk)

0