Nikon gentager succesen ved TIPA-Award

Nikon har vundet to TIPA-priser i år i kategorierne Bedste avancerede digitale spejlreflekskamera (D90) og Bedste professionelle digitale spejlreflekskamera (D3x).

TIPA (Technical Image Press Association) er Europas førende sammenslutning af fagblade inden for fotografering. Priserne vælges af Europas 29 førende fotomagasiner i 13 lande og uddeles til produkter, som juryen anser for absolut bedst inden for den enkelte kategori med hensyn til samlet kvalitet, ydelse og fordele for den tilsigtede slutbruger. Priserne understreger Nikons førende position inden for avanceret fotografi og er en anerkendelse af virksomhedens konstante stræben efter topkvalitet.

“Vi er meget glade for, at vores flagskibskamera i FX-format, D3x, har haft så stor succes. Kameraets utroligt højre billedopløsning har hævet standarden for reklame-, mode og lagerbilleder. Og resultatet her ved TIPA-priserne taler for sig selv: Det er uden tvivl vores hidtil bedste kamera," siger Svend Erik Nørklit, Country Manager for Nikon i Danmark og fortsætter:

“D90 er et banebrydende digitalt spejlreflekskamera, der er udstyret med verdens første HD-filmteknologi. Det er et kamera, der vil appellere til alle entusiastiske fotografer, som er klar til at tage det næste kreative skridt, og vi er stolte over at få det anerkendt af en så prestigefyldt organisation.”

Bedste professionelle digitale spejlreflekskamera: Nikon D3x
TIPA-juryen udtalte: "Nikon D3x, der er opbygget som D3-kameraet og har en 24x36-mm-sensor med 24,4 megapixels, er beregnet til meget dygtige professionelle fotografer. Det er et smukt udformet kamera med en fremragende 100 % søger og ligger sikkert og godt i hånden. Derudover kombinerer kameraet høj opløsning og følsomhed, hvilket er en stor fordel ved optagelse af førsteklasses kvalitetsbilleder."

Bedste avancerede digitale spejlreflekskamera: Nikon D90
TIPA-juryen udtalte: "Med sit kompakte kamerahus er Nikon D90 en flot kombination af teknologi og nyskabelse med dets HD-filmfunktioner. Kameraets CMOS-sensor sikrer samme definition og kvalitet som det populære D300, men til en meget lavere pris. Et virkeligt robust digitalt spejlreflekskamera, der er velegnet til alle omgivelser."

Nikon fortsætter med at udvikle fremragende produkter i virksomhedens stræben efter at være den foretrukne producent og partner for fotografer på alle niveauer.

Læse mere om TIPA her.

0